Spring til hovedindhold
Screeninger i klinisk praksis (i-bog)

Screeninger i klinisk praksis (i-bog)

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang.

Screeninger i klinisk praksis sætter fokus på det stigende antal screeninger, der foretages overalt i sundhedsvæsenet. Der er kapitler om udviklingen og vurderingen af nye instrumenter, ligesom bogen beskriver implementeringen af nye typer af screeninger, og hvordan man kan bedømme de resultater, som indsamles. Der er også kapitler om de etiske, sociologiske og pædagogiske aspekter.

Bogen er skrevet til alle sundhedsprofessionelle, som arbejder med screening. Den kan anvendes i både teoretisk og klinisk undervisning. Det gælder især på præ- og postgraduate niveau, fx i undervisning af studerende på master- og kandidatuddannelser. Men den vil i høj grad også være relevant for de mange klinikere, der screener borgere eller patienter i hverdagen. Man kan sagtens læse udvalgte kapitler, men i sin helhed giver bogen et godt overblik over screening som samlet fænomen.

Screeninger i klinisk praksis beskriver hele processen fra udviklingen af nye instrumenter til færdig implementering i klinisk praksis. Bogen viser, hvad der er fælles for alle typer af screeninger, og hvad de kan bruges til. Men samtidig giver den inspiration til en faglig diskussion af, hvornår det er relevant at foretage screeninger. I sidste ende er det afgørende, at de sundhedsprofessionelle kun anvender nødvendige instrumenter, og at screeningsresultaterne kommer borgere og patienter til gode.

De enkelte kapitler præsenterer alle et konkret eksempel på et typisk screeningsinstrument. Herefter beskrives de enkelte emner mere generelt. Til slut giver alle kapitler forslag til videre refleksion.

Fås som
Enkeltbrugerlicens

Adgangnull brugere
Adgangsperiode4 års adgang
BetalingUdløber automatisk

I alt

180,00 kr.

144,00 kr. ekskl. moms