Fås som

Bog

Pris pr. stk.

295,00 kr.

236,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

295,00 kr.

236,00 kr. ekskl. moms

Klinikpersonale i almen praksis - en basisbog

Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog er en bred introduktion til arbejdet i almen praksis for klinikpersonale, uanset uddannelsesmæssig baggrund. Bogens kapitler dækker sundhedsvæsenets opbygning, organiseringen af almen praksis i Danmark samt detaljerne i det kliniske arbejde og klinikpersonalets rolle i relation hertil. 

Det er af flere årsager mere og mere almindeligt, at arbejdsopgaver forskydes mellem de forskellige personalegrupper i almen praksis. Klinikpersonalet varetager derfor ofte opgaver, som den enkelte oprindeligt ikke var uddannet til. Bogen forsøger at dække det heraf opståede behov for grundlæggende viden og et fælles fundament for den enkelte praksis. Kapitlerne giver ikke endegyldige svar, men kan betragtes som en række forslag til, hvordan man med fordel kan organisere sig i en almen praksis.   Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog kan læses fra ende til anden eller benyttes som opslagsværk i dagligdagen. Bogen bør findes på bogreolen i enhver almen praksis som daglig inspiration for hele personalegruppen.
Klinikpersonale i almen praksis - en basisbog

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788762809260
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
26. september 2011
Sider:
360
Redaktør:
Britta Østergaard

ANMELDELSER

"[...] Lægepraksis satser på at flytte opgaver fra lægerne til personalet. Her støtter bogen med grundlæggende viden om det, som for eksempel lægesekretærer ikke er decideret uddannet i. Der er kapitler om forskellige sygdomme. Det er udmærket at pege på, hvad de praktiserende læger kan bruge personale til, siger Birgitte Mikkelsen. Det er også fint at lægerne får oplysninger om, hvordan de skal gebærde sig i forhold til deres ansatte. Bogen giver et godt indtryk i lægepraksis, konkluderer Birgitte Mikkelsen."
Birgitte Mikkelsen
DL Magasinet25. november 2011
"Jeg har arbejdet som lægesekretær i praksis i 35 år, og har igennem årene deltaget i så mange forskellige kurser, at jeg til sidst følte, at jeg ikke kunne lære mere. men ved læsning af denne bog har jeg lært så meget nyt og fået mange relevante og interessante oplysninger. Bogen har været en rigtig god oplevelse, som jeg kan anbefales til alle ansatte i lægepraksis. [...] Alt i alt en rigtig god og oplysende bog, som jeg på det varmeste kan anbefale."
Ulla Hansen
Practicus16. marts 2012
"Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog henvender sig primært til klinikpersonale ansat i almen lægepraksis, uanset om personalet er uddannet som sygeplejerske, lægesekretær, bioanalytiker, apoteks-assistent, Sosu-assistent eller har anden uddannelsesmæssig baggrund. [...] Forfatterne af de enkelte kapitler er primært praktiserende læger. Endvidere sygeplejersker samt læger fra Forskningsenheden for almen medicin, en overlæge for klinisk mikrobiologi samt en psykolog. [...] Alt i alt er denne bog anbefalelsesværdig og når sit mål med at introducere til almen praksis bredt og med et sprog, der gør den læsevenlig for alle de personalegrupper, den henvender sig til. Alle kapitler er relevante og forekommer i en logisk rækkefølge. [...]
Anne-Marie Skytt
Uddannelsesnyt nr. 1, 201223. marts 2012
"Er man ansat i almen praksis, eller har man intention om at blive det, kan man, uanset faggruppe, blive opdateret om, hvad der rører sig på feltet i denne bog" […] ”Bogen er meget fint opdateret og har et meget brugbart kapitel om de mest almindelige sygdomme, f.eks. diabetes, KOL og hypertension, og lidt om det at være kronisk syg” […] ”En meget anvendelig bog, nem at læse samt god til debat i og om praksis”
Heidi E. Seindahl
Sygeplejersken09. marts 2012
”Bogen er ment som en bred introduktion til arbejdet i almen praksis for klinikpersonale, uanset uddannelsesmæssig baggrund, og den giver da også et godt billede af, hvor almen praksis befinder sig i sundhedsvæsenet, og hvilken rolle primærsektoren spiller” […] ”Bogen er spækket med rigtig fine faktabokse og tabeller, såsom Faresignaler ved rygsmerter, Sterilisationstemperaturer, Lungefunktionsundersøgelse, MRC-skala, krav til screeningsprogrammer osv.” […] Som opslagsværk virker bogen ganske fortrinligt, der er et godt stikordsregister, og er man ikke vant til de mangeartede spørgsmål, man bliver udsat for i almen praksis, er bogen god at have ved hånden.”
Hanne Sørensen
dbio14. maj 2012

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies