Medicin

Almen medicin

Filtrering
Sorter efter
  • Alfabetisk (A-Å)
  • Alfabetisk (Å-A)
  • Nyeste materialer

8 materialer

101 almenmedicinske patienter
101 almenmedicinske patienter er en samling karakteristiske og repræsentative patienthistorier fra almen praksis, som alle har deres oprindelse i forfatternes egne oplevelser med virkelige patienter. Samlingen giver dermed et realistisk billede af den kliniske hverdag i almen praksis og af det arbejde, de praktiserende læger udfører. Bogen lægger sig tæt op ad lærebogen Almen medicin, hvor man kan læse den grundlæggende sygdomslære, der relaterer sig til patienthistorierne.   Målgruppen er især medicinstuderende og yngre læger, der gennem arbejdet med bogens sygehistorier kan blive forberedt på henholdsvis eksamen og det kliniske arbejde i almen praksis. Bogen omsætter teoretisk viden til faglig handling ud fra: en systematisk tilgang til kommunikation med patienten en systematisk tilgang til konsultationsprocessen fokus på, hvordan man spænder et sikkerhedsnet ud under patienten præsentation af håndteringsvalg ved typiske almenmedicinske problemstillinger og forløb klare læringsmål for hver enkelt sygehistorie.   For andre faggrupper, fx speciallæger, praksissygeplejersker og sekretærer, kan bogen give et spændende indblik i almenmedicinske problemstillinger og en forståelse for specialets rolle i sundhedsvæsenet.   Alle bogens sygehistorier præsenteres i en almenmedicinsk konsensus med konsultationsprocessen som refleksionsramme og PSOAP (Problem, Subjektivt, Objektivt, Analyse, Plan) som overordnet struktur. Forfatterne har bevidst valgt lidt forskellige formuleringer og spørgsmålstyper fra patient til patient for at afspejle den variation, der findes i almen praksis generelt, og individuelt fra læge til læge.   Forfatterne til 101 almenmedicinske patienter er alle aktive praktiserende læger og samtidig centralt placeret i forhold til både præ- og postgraduat undervisning og forskning inden for specialet.

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

275,00 kr.

220,00 kr. ekskl. moms

+-
Præventionsguide
Præventionsguide giver overblik over og indsigt i relevante præventionsformer. Bogen er tilrettelagt som en håndsrækning til sundhedsprofessionelle, der skal vejlede andre i valg af kontraception - fx praktiserende læger, farmaceuter og jordemødre. Bogen er overskuelig i sin opbygning, hvis man vil orientere sig i virkningsmekanismer, effektivitet, bivirkninger og kontraindikationer, anamnese og undersøgelse samt prævention relateret til kvindens forskellige aldre. Lovstof, metoder og virkningsmekanismer vedr. abort har sit eget kapitel, og procedurer i forbindelse med sterilisation gennemgås både med henblik på kvinder og mænd.

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

229,00 kr.

183,20 kr. ekskl. moms

+-
Stress og helbred
Kan man blive syg af stress? Det spørgsmål kan ikke besvares entydigt, og Naja Hulvej Rod beskriver i denne bog, hvad vi i dag ved om sammenhængen mellem stress og sygdom ud fra de videnskabelige undersøgelser, der har belyst problematikken. Det gør hun dels som følge af egne studier, dels på baggrund af den meget omfattende videnskabelige litteratur, der foreligger på området, og som hun har beskrevet i mere videnskabelige termer i en medicinsk doktordisputats "Stress and Health", som hun forsvarede ved Københavns Universitet i 2014. Stress og helbred er en let tilgængelig gennemgang af stressens fysiologi og stress set i relation til hjerte-kar-sygdomme, diabetes, brystkræft, neurodegenerative sygdomme, immunsystemet og allergiske sygdomme. Desuden giver bogen et bud på en afgrænsning og definition af stressbegrebet, hvilket vil være relevant for alle, der skal forholde sig sagligt til stress i deres virke som enten praktiserende læger eller sundhedsprofessionelle generelt.

Fås som

  • Bog

Bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

249,00 kr.

199,20 kr. ekskl. moms

+-
Geriatri
Geriatri  er den første dansksprogede lærebog, som primært henvender sig til læger og medicinstuderende med interesse for det geriatriske speciale. Bogen kommer hele vejen rundt om geriatrien - fra specialets udvikling og organisering til demografi, alderdomsafgrænsning og de særlige forhold man ser hos den geriatriske patient. Herudover rummer bogen en række organspecifikke kapitler og kapitler om geriatriske syndromer. Det geriatriske speciales opgave er primært diagnostik og behandling af akut indlagte ældre med komplekse sygdomsbilleder, på grund af multimorbiditet, polyfarmaci og nedsat funktionsevne. Opgaven varetages først og fremmest på hospitaler i tæt samarbejde med de øvrige specialer og med hyppig inddragelse af almen praksis og kommunernes hjemmepleje. De fleste klinisk arbejdende læger og sygeplejersker vil derfor jævnligt møde ældre patienter med geriatriske problemstillinger. Teksten bygger på ekspertviden om, hvordan udredning og behandling af ældre patienter bedst tilrettelægges under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for patientgruppen. Bogen giver – med gennemgang af normale, fysiologiske aldersforandringer i forskellige organer – den nødvendige forudsætning for at forstå eventuelle sygdomstegn fra det enkelte organ, og for at kende mulige aldersrelaterede begrænsninger i resten af kroppen i forbindelse med behandling. Målgruppen er først og fremmest læger og medicinstuderende med interesse for området og alment praktiserende læger. Også sygeplejersker, der hyppigt har kontakt til ældre patienter med komplekse problemstillinger på hospital såvel som i primær sektor, kan have stor glæde af bogen.

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

475,00 kr.

380,00 kr. ekskl. moms

+-
Kend din søvn
Vi kender den ikke til bunds. Søvnen. Men vi ved, at ingen kan leve uden den. En tredjedel af vores liv er viet et elegant revitaliserende søvnsamarbejde mellem hjerne og krop. Eller rettere, sådan burde det være, men alt for mange mennesker sover for lidt og for dårligt. Vi skærer ned på søvnen, når vi har for travlt. Vi har svært ved at falde i søvn, når vi mangler ro i hovedet, livet eller soveværelset. Vi er søvnløse, plaget af søvnforstyrrelser, har uro i benene eller mange små opvågninger på grund af apnøer. Om dagen er vi udmattede, utidige og ukoncentrerede. Søvnproblemerne og dårlig søvnhygiejne går ud over vores trivsel, velvære og præstationer. Søvn af dårlig kvalitet kan udløse, forstærke og følger ofte i kølvandet på fysiske og psykiske sygdomme.   KEND DIN SØVN er fortællingen om et virtuost samspil mellem krop og hjerne, der både er livsnødvendigt og sårbart. Den handler om de faktorer og sygdomme, der kan gribe ind i døgnrytme og søvnmønstre. Om hvordan vi imødekommer dem og sikrer børn og voksne, syge og raske den bedst mulige søvn.

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

250,00 kr.

200,00 kr. ekskl. moms

+-
Almen medicin
Steinar Hunskårs store nordiske standardværk i almen medicin udkommer nu i en bearbejdet dansk version. Bearbejdelsen til danske forhold med bl.a. beskrivelse af dansk lovgivning og organisering samt dansk talmateriale er varetaget af en gruppe af 6 fagkonsulenter, der repræsenterer alle fire medicinske fakulteter i Danmark og DSAM. Bogens har tre primære fokusområder • Almen praksis’ rolle, funktion og arbejdsopgaver i det danske sundhedsvæsen • Diagnostisk strategi ud fra en symptomorientret tilgang til patienterne og deres aktuelle livsomstændigheder • Systematisk gennemgang af relevant viden i almen praksis om sygdomme i kroppens forskellige organsystemer. Bogen kan i høj grad betragtes som en dannelsesbog for medicinstuderende på bachelordelen, og er samtidig pensumdækkende for faget almen medicin på studiets kandidatdel. Bogen er en uundværlig grundbog under speciallægeuddannelsen i almen medicin og bør findes på reolen i enhver almen praksis. Bogen er ligeledes velegnet som opslagsbog hos fx privatpraktiserende fysioterapeuter og kiropraktorer samt på plejehjem.  

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

995,00 kr.

796,00 kr. ekskl. moms

+-
Klinikpersonale i almen praksis - en basisbog
Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog er en bred introduktion til arbejdet i almen praksis for klinikpersonale, uanset uddannelsesmæssig baggrund. Bogens kapitler dækker sundhedsvæsenets opbygning, organiseringen af almen praksis i Danmark samt detaljerne i det kliniske arbejde og klinikpersonalets rolle i relation hertil.  Det er af flere årsager mere og mere almindeligt, at arbejdsopgaver forskydes mellem de forskellige personalegrupper i almen praksis. Klinikpersonalet varetager derfor ofte opgaver, som den enkelte oprindeligt ikke var uddannet til. Bogen forsøger at dække det heraf opståede behov for grundlæggende viden og et fælles fundament for den enkelte praksis. Kapitlerne giver ikke endegyldige svar, men kan betragtes som en række forslag til, hvordan man med fordel kan organisere sig i en almen praksis.   Klinikpersonale i almen praksis – en basisbog kan læses fra ende til anden eller benyttes som opslagsværk i dagligdagen. Bogen bør findes på bogreolen i enhver almen praksis som daglig inspiration for hele personalegruppen.

Fås som

  • Bog

Bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

295,00 kr.

236,00 kr. ekskl. moms

+-
Håndbog i palliativ medicin
En kortfattet praktisk håndbog på 212 sider til hele det tværfaglige team, der har med den palliative behandling at gøre. Bogen er inddelt i fire dele, hvor del 1 omhandler den fysiske symptomatologi, del 2 omhandler hyppigt forekommende tilstande og interventioner hos patienter i palliativ fase, del 3 gennemgår de specialeorienterede behandlinger og endelig del 4 der behandler de psykiske, eksistentielle, sociale og etiske problemstillinger i forhold til palliativ omsorg. Bogen afrundes med et appendix indeholdende en beskrivelse af muligheden for evaluering af den palliative indsats, litteraturforslag samt en oversigt over nyttige adresser.

Fås som

  • Bog

Bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

275,00 kr.

220,00 kr. ekskl. moms

+-

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies