Den motiverende samtale i teori og praksis
Populær lærebog om faglig kommunikation i praksis, som er skrevet til alle professionelle, der fører samtaler med mennesker om forandring, fx læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, psykologer, psykiatere, jobkonsulenter, pædagoger, alkohol- og misbrugsbehandlere og ansatte inden for forsorgsområdet.. Bogen handler om, hvordan man i samtaler, metodisk og professionelt kan motivere mennesker til forandring. Den motiverende samtale er en evidensbaseret og internationalt anerkendt metode, og bogen tager afsæt i den nyeste forskning inden for området.
I denne 2. udgave bliver der samlet op på de seneste 10 års forskning på området, og der er bl.a. nye afsnit om etik og manipulation og om metodens anvendelighed i henholdsvis en neurodivers målgruppe og i gruppebehandling.
Bogen giver således læseren et solidt teoretisk fundament og en række effektive værktøjer, som kan bruges i daglig praksis, men præsenterer også mange praktiske eksempler og har derfor en naturlig relevans for praktikere, men den vil også have stor relevans for både studerende, undervisere og forskere.
Den motiverende samtale i teori og praksis beskriver emner som motivation, forandring, modstand og ambivalens, og bogen introducerer særskilt til en håndgribelig 4-fasemodel, som går frem skridt for skridt, hvilket gør det let for fagprofessionelle at føre motiverende samtaler. Bogen spænder bredt, og der er udvalgte cases fra forskellige vigtige indsatsområder såsom:
- Beskæftigelse
- Compliance
- Grupper
- Kriminalforsorg
- Misbrug
- Neurodiversitet
- Psykiatri
- Rehabilitering
- Sundhed
- Ungeområdet
380,00 kr.
304,00 kr. ekskl. moms