Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Redskaber til evidensbaseret praksis
En af de største udfordringer for en evidensbaseret tilgang til praksis er den enorme mængde af publikationer, der offentliggøres hver dag over hele verden. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at mange klinikere har det svært med de redskaber og metoder, som er en nødvendig forudsætning for evidensbaseret medicin (EBM) i praksis.
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning - redskaber til evidensbaseret praksis giver konkrete bud på følgende spørgsmål: Hvordan formulerer man et godt spørgsmål; hvordan søger man; hvilke kriterier skal man anvende ved kritisk læsning af den fundne evidens samt hvilke konkrete udfordringer og metoder findes der for at implementere resultaterne i daglig praksis.
Der er tale om en opslagsbog eller håndbog, der forklarer, hvordan principperne for EBM virkeliggøres. Bogen tager udgangspunkt i byggestenen for praktisk gennemførelse af evidensbaseret praksis - den såkaldte CAT (Critically Appraised Topic). Dvs. en mindre rapport der beskriver det kliniske spørgsmål, litteratursøgningen, den kritiske læsning/vurdering og svaret på det kliniske spørgsmål.
Bogens målgruppe er de sundhedsprofessionelle - både studerende og færdiguddannede, der ønsker at sikre et evidensbaseret grundlag for deres daglige praksis. De daglige ledere kan også få stor nytte af at læse bogen, og den kan være en hjælp til, at deres afdeling bliver langt mere evidensbaseret.
330,00 kr.
264,00 kr. ekskl. moms