Anatomiens navne
oprindelse og betydning af betegnelser i makroskopisk og mikroskopisk anatomi samt embryologi
Læger har i århundreder som fagligt, skriftligt og mundtligt meddelelsesmiddel betjent sig af "doktorlatin", hvis stamme udgøres af anatomernes fagsprog. Anatomi-studerende (medicin-, tandlæge-, dyrlæge-, fysioterapeut,- sygeplejerske- og andre studerende) samt lægesekretærer stilles over for et betydeligt hukommelsesarbejde, når de skal lære at huske de anatomiske betegnelser.
Anatomiens navne indeholder en alfabetisk ordliste med udtale, oprindelse (hyppigst græsk eller latinsk), betydning samt praktiske eksempler på anvendelsen af ordene i de forskellige dele af anatomiens fagsprog. Desuden er der alfabetiske lister over betydningen af de mest almindelige græske og latinske præfixer og suffixer.
Bogen indledes med regler for udtalen af de latinske navne. Herefter følger en oversigt over de dele af latinsk grammatik og syntaks, som skønnes at være nødvendig (og tilstrækkelig) for at kunne begå sig inden for lægelatin - specielt brugbar og gavnlig for studenter med begrænsede eller helt uden forkundskaber i latin.
Denne reviderede og udvidede 8. udgave af Anatomiens navne er som tidligere udarbejdet af Jan Rytter Nørgaard, lektor, dr.med., Anatomisk Institut, Aarhus Universitet og lektor Karin Holmeboe, Risskov Amtsgymnasium. Bogen vil forhåbentlig fortsat være en god faglig støtte ved indlæring af anatomipensum samt tjene som alternativ til passiv udenadslære.
"Nomina si nescis, perit et cognitio rerum" (Linné): "Kender du ikke navnene, går kendskabet til tingene også til grunde".