Hvorfor skal du udgive hos os?

Har du en god idé til et udgivelsesprojekt? Så er du velkommen til at kontakte os. Du kan finde kontaktoplysninger og forlagsredaktørernes fagområder på medarbejdersiden.

Hos Munksgaard er vi stolte over at levere byggestenene i det fundament, som kommende generationer skal bruge i deres sundhedsfaglige virke. Derfor skal vores udgivelser ikke blot have faglig substans, men også fungere i praksis og rundt om på landets uddannelsessteder.

Munksgaard er en del af Gyldendal, Danmarks ældste og største forlagshus. Vi arbejder på tværs af huset og dets mange brands, og som forfatter hos os får du dermed mulighed for at nå ud til flere læsere.

Vælger vi at gå videre med dit projekt, vil redaktion og marketing samarbejde med dig om at udvikle en udgivelse af høj faglig og didaktisk kvalitet, der bedst muligt er tilpasset målgruppens krav og behov. Som forlag ser vi os som et knudepunkt for forfattere, forskere, undervisere og studerende, der skal sikre, at viden og indsigter formidles begge veje.

Hvert udgivelsesforløb er forskelligt, men for bogprojekter vil det typisk bestå af fire faser:

  1. Synopsis
  2. Indholdsredigering
  3. Korrektur og produktion
  4. Markedsføring og salg

Du kan her læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig fra idé til udgivelse. Derudover kan du her læse mere om, hvordan vi hjælper med markedsføring og salg af din bog.