Åndelig omsorg

Beskrivelse

ANMELDELSER

Fakta

ÅNDELIG OMSORG beskriver en tværprofessionel kerneydelse, som har stor betydning for, hvordan patienter og borgere gennemlever svære livsomstændigheder. Historisk set har åndelig omsorg været afgørende for arbejdet i sundhedsvæsenet – ikke mindst i sygeplejefaget. I de senere år har begrebet fået fornyet aktualitet, men nu også i stigende grad uden for sygeplejen som en central del af arbejdet i hele det moderne sundhedsvæsen.


Bogen viser med eksempler fra både forskning og daglig praksis, hvordan åndelig omsorg på forskellige måder kan være på spil i sundhedsvæsenet. Den henvender sig til en bred vifte af studerende og sundhedsprofessionelle – eksempelvis sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, psykologer, læger, præster, imamer og andre, der i deres praksis møder mennesker i
situationer, hvor en professionel indsats over for eksistentielle og åndelige spørgsmål kan være nødvendig.

ÅNDELIG OMSORG er skrevet af eksperter med forskellig faglig baggrund. Bogen præsenterer generelle perspektiver på åndelig omsorg, men den beskriver også mere praktisk og konkret, hvilken rolle åndelige og eksistentielle problemstillinger spiller, når mennesker rammes af sygdom eller på anden måde står i eksistentielt set vanskelige situationer.