Spring til hovedindhold
Forsideillustration til Det menneskelige møde

Det menneskelige møde

Kommunikation som etisk praksis

Jacob Birkler

I mødet med patienter er kommunikation og etik uadskillelige størrelser, for hvordan taler man med en patient, der er bange, smerteplaget eller døende? Hvordan bevares et nærvær i en presset hverdag? Og hvad gør man, når samtalen går skævt?
Kommunikation udtrykker værdier, og etik er en kommunikativ praksis.

Det menneskelige møde er en grundbog til alle sundhedsprofessionelle, som arbejder med mennesker.

Du får konkret viden om, hvordan du kan udvikle dine kommunikative evner og etiske dømmekraft. Med udgangspunkt i konkrete situationer udfolder bogen, hvordan dialog og forståelse skaber en kommunikativ praksis, og den gennemgår de mange forhindringer, der udfordrer en etisk praksis.

"Bogen peger også på de mange strukturelle og praktiske barrierer for kommunikation – fra telekommunikation og tolkebistand til korte og fragmenterede møder i en travl hverdag. Gennem praksisnære eksempler bliver disse udfordringer konkrete og genkendelige. Samtidig rummer bogen en vigtig pointe: erkendelsen af kommunikationens kompleksitet er et første skridt i retning af at lykkes bedre." Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for DSR, i bogens forord.

Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi med en ph.d. i medicinsk etik. Formand for Det Etiske Råd (2010-2016). Underviser på talrige sundhedsuddannelser og forfatter til en lang række bøger om filosofi og etik i sundhedsvæsenet.