
Helt ærligt! Sygepleje uden omsorg?
Helt ærligt! Sygepleje uden omsorg? er en del af Munksgaards debatbogserie, hvor de to redaktører, Dorthe Boe Danbjørg og Mari Holen, inviterer en række sygeplejersker og meningsdannere med forskellige baggrunde, tilgange og holdninger til at sige deres ærlige mening om aktuelle problemstillinger og dilemmaer, som rører sig inden for sygeplejefaget.
I denne bog skal det handle om omsorg.
Omsorg udgør en grundsten i sygeplejefaget, faget omtales som et omsorgsfag, og omsorgsteori er fortsat en fast den af pensum på sygeplejerskeuddannelsen.
Men i en tid, hvor evidens, specialisering og effektivisering præger udviklingen inden for sundhedsvæsenet, og hvor økonomi ofte prioriteres over omsorg, er det mere aktuelt end nogensinde at spørge, om sygepleje kan eksistere uden omsorg.
Med inspiration fra Kari Martinsen og Kari Wærnes klassiker, Pleie uten omsorg, udforsker bogens kapitler, hvilken rolle omsorg egentlig spiller i sygeplejen i dag – og hvad det er, vi risikerer at miste, hvis omsorg nedprioriteres.
Målet med denne bog er sætte gang i en diskussion, som vi håber, at læserne vil være med til at føre videre ud i virkeligheden.