Filosofi, religion og etik

Sidstehjælp er aktiv livshjælp i den sidste levetid, men ikke hjælp til at tage sit eget liv. Meningen med sidstehjælp er at leve livet helt til det slutter med så god livskvalitet som muligt og så længe det varer. Vi anser alle evnen til at yde førstehjælp som en borgerpligt, og det bør være det samme med sidstehjælp. Når en af vore nærmeste, familie, venner, kolleger eller naboer dør, bør vi føle os forpligtet til at hjælpe efter bedste evne. Denne bog formidler basiskundskab om omsorg ved livets afslutning, da viden om døden og dødsprocessen er ligeså vigtig og naturlig som viden om fødsel og liv. Bogen sigter på at få alle i tale om deres ønsker for livet og dets afslutning. Læs bogen, deltag eventuelt i et af de mange sidstehjælpskurser, der er bygget over modellen i bogen, og lær det, som er nødvendigt – ALLE kan bidrage med sidstehjælp og omsorg ved livets afslutning.

Med afsæt i fundamentale filosofiske teorier og spørgsmål giver bogen en både let tilgængelig og grundig filosofisk behandling af kernespørgsmålene i medicinsk etik. Medicinsk etik drejer sig om, hvilke etiske værdier og normer, der bør ligge til grund for sundhedsvæsenets virke. Centrale spørgsmål er: Hvad er det gode liv? Hvad er sygdom? Hvad er selvbestemmelse, og hvorfor er det vigtigt? Hvilke etiske forpligtelser har vi ved livets begyndelse og ved livets afslutning? Hvordan bør vi prioritere ressourcerne i sundhedsvæsenet? Bør patienter indgå i forskningsprojekter?

Døden i et professionelt perspektiv - De svære valg henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, som arbejder med døden blandt døende og pårørende. Dette arbejde rummer en lang række svære valg, som ofte har karakter af etiske dilemmaer. Der kan stilles spørgsmål om fx udsigtsløs behandling, terapi og aktiv dødshjælp, ligesom der skal træffes valg, som angår organdonation, obduktion etc. Bogen er inddelt i fem kapitler, som er tematisk afgrænsede. Første kapitel angår den udsigtsløse behandling; hvem, hvad, hvornår og hvordan håndteres denne? Andet kapitel behandler syv tematisk afgrænsede kliniske eksempler, hvor døden skal håndteres, men hvor der også kan opstå tvivl om vejen til at gøre det godt. I tredje kapitel gennemgås aktiv dødshjælp, som et af nutidens mest diskuterede etiske dilemmaer. Kapitel fire sætter fokus på organdonation og -transplantation, og endelig giver bogens sidste kapitel en kort gennemgang af nogle af de spørgsmål og aktuelle problemstillinger, der rejser sig efter døden. Som sådan er bogen værdirelateret såvel som evidensbaseret - og især orienteret mod at lægge op til refleksion hos læseren. Jacob Birkler har i 2011-16 været formand for Det Etiske Råd med særlig interesse for livets begyndelse og livets afslutning.

Bogen om provokeret abort - Perspektiver og udfordringer kortlægger en uomgængelig tematik i vores moderne samfund. Dette sker ved at samle og beskrive de mange perspektiver og udfordringer, der knytter sig til provokeret abort i dag. Som sådan er bogen et værktøj til de mange, som mere eller mindre direkte er i kontakt med provokeret abort som praksis i hverdagens Danmark. Desuden er bogen tiltænkt alle dem, som vil lade sig udfordre og anfægte af en af tidens store gordiske knuder. Forfatteren indleder med at give et historisk oprids af aborttematikken. Herefter belyses såvel perspektiver som udfordringer i forhold til provokeret abort og abortgrænser ud fra hensyn til fostret, kvinden samt samfundet og sundhedspersonalet. Endvidere kommer forfatteren med nogle bud på fremtidens udfordringer indenfor bl.a. fosterdiagnostik og abortteknologi. Bogen kan således fungere som et styrket grundlag for debatten om provokeret abort og samtidig fungere som et standardværk om provokeret abort på landets pædagog-, social- og sundhedsuddannelser. Jacob Birkler er tidligere formand for Det Etiske Råd med særlig interesse for livets begyndelse og livets afslutning.

Sygepleje er et etisk projekt. For sygeplejersken er det grund nok, at den syge blot er et menneske som trænger til hjælp. Etisk kan det ikke være mere elementært: værdien af det enkelte menneskes værdighed og værdien af medmenneskeligt ansvar og omsorg. Sygeplejersken skal kunne forsvare og begrunde sine valg og handlinger etisk. Det betyder, at hun handler ud fra grunde, der bygger på hendes etiske værdier. Men hvad er grundværdierne og hvordan skal de nærmere bestemt fortolkes? Hvor går vejen fra grundværdierne til sygeplejerskens daglige beslutningstagning? Hvad er i det hele taget det etiske grundlag for den moderne sygeplejerske. Bogen giver svar og fremlægger en integreret model for sygeplejeetisk beslutningstagning. Bogens emne er etisk forsvarlig praksis i sygeplejen. Indfaldsvinklen er velkendt. Det er den, der anlægges i samtlige sygeplejeetiske kodekser og retningslinjer verden over, vedtaget af internationale og nationale sygeplejeråd og vidtgående bekræftet af internationale konventioner og enkeltstaters lovgivning. Det er den, der definerer en efterhånden meget omfattende litteratur under overskriften sygeplejeetik (nursing ethics) ligesom et akademisk og videnskabeligt speciale med samme betegnelse. Etik og værdier i sygpleje er en grundbog og henvender sig til studerende og professionelle inden for sygepleje. Jørgen Husted er lektor, mag.art. ved Institut for filosofi ved Århus Universitet, tidligere medlem af Det etiske Råd.    

Med denne lærebog Livsanskuelser – Filosofi, etik og religion foreligger for første gang en grundbog i livsanskuelser, der kan benyttes ved sundhedsuddannelserne i Danmark. Med sundhedspersonale tænkes især på plejepersonale og læger, men også på psykologer og præster såvel som andre grupper med tilknytning til sundhedssektoren. Begrebet livsanskuelser anvendes om menneskets tænkning angående dets eksistens, dets livsvilkår og vedrørende alt det, der er større end mennesker, dvs. naturen og Gud. Sundhedsfaglige professionelle befinder sig næsten daglig i situationer, der kræver etiske overvejelser. Bogen vil give den enkelte et godt grundlag for at kunne tage stilling og forholde sig til en sundhedsfaglig problemstilling, som implicerer filosofiske, etiske og religiøse aspekter i patientens livsopfattelse. Der stilles bl.a. skarpt på patienters kriser og etiske dilemmaer, ligesom det lidende menneske behandles indgående. Disse problemstillinger løses bedst i nærvær og samtale mellem sundhedspersonale, patient og pårørende. Det handler om omsorgsfuld kommunikation, hvor sundhedsprofessionelle lægger kortene på bordet på en nænsom måde. Kort sagt sættes der fokus på patientens livsanskuelser, eksistentielle såvel som religiøse, i forbindelse med behandling på hospital eller i almen praksis. Bogen er holdt i en nøgtern, objektiv stil og vil kunne læses af de fleste uden særlige forkundskaber. Der er lagt vægt på let tilgængelig formidling af stoffet med mange praktiske eksempler og cases.

Hvad er et godt liv? Og hvad er en god handling? Det er centrale spørgsmål i etik, men også i sygepleje. Første del af bogen indeholder en teoretisk indføring i centrale etiske begreber og teorier. Hensigten er, at give læseren en relevant baggrundsviden for at kunne identificere etiske dilemmaer og foretage en etisk analyse. Forfatteren er inspireret af den skandinaviske tradition, der vægter selvbestemmelse, integritet, værdighed og sårbarhed som grundlæggende etiske værdier. Anden del af bogen indeholder ligesom i 1. udgaven af Etik og sygepleje fortællinger, der viser tydelige etiske dilemmaer. Alle fortællingerne er nye, og analysen heraf sker ved hjælp af Sara Frys model, der via spørgsmål medinddrager læseren. Sygeplejersken eller den sygeplejestuderende vil kunne genfinde mange problemstillinger i egen praksis, og derved kan analyserne være et eksemplarisk udgangspunkt for egen etisk refleksion over sygepleje. Muligheden for etisk dannelse og uddannelse er temaet i bogens tredje del. Både kognitive og følelsesmæssige kundskaber er nødvendige for at erkende og reflektere over faglige etiske problemstillinger. Nærhed og afstand er centrale perspektiver, der belyses gennem bl.a. Lawrence Kohlberg og Nel Noddings teori. I den sidste del af bogen er emnet etik og sygeplejeforskning. Etik i sygeplejeforskning er knyttet til sygeplejefagets værdier og antagelser, hvilket også er tydeligt i forfatterens gennemgang af overordnede etiske regelsæt, bl.a. Helsinki deklarationen og Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden.