Spring til hovedindhold
Forsideillustration til Akutbogen

Akutbogen

for læger og sygeplejersker

Annette Jakobsen, Christian Baaner Skjærbæk, Henrik Ømark og Karin Dam Eikhof(red.)

Bliv godt klædt på til arbejdet med akut syge og tilskadekomne patienter. Med afsæt i den nyeste viden dækker bogen hele det akutte patientforløb – fra modtagelse og vurdering til pleje og behandling – og giver dig et solidt grundlag for at træffe hurtige og velbegrundede kliniske beslutninger.

Akutmedicin og akutsygepleje har udviklet sig markant siden første udgave. Derfor er denne 2. udgave gennemgribende revideret, fagligt opdateret og udvidet med en række nye kapitler. Erfarne eksperter giver et aktuelt billede af arbejdet i den moderne akutafdeling, hvor tværfagligt samarbejde og systematisk klinisk tænkning er afgørende.

Bogens indhold er inddelt i fem dele:

Del 1: Lægers og sygeplejerskers rolle i akutafdelingen

Del 2: Hjælpeværktøjer og generelle behandlingsprincipper i akutafdelingen

Del 3: Hyppige symptomer og problemstillinger i akutafdelingen

Del 4: Særlige situationer og patientgrupper i akutafdelingen

Del 5: Ledelse, organisering, samarbejde og udvikling i akutafdelingen

Bogens kliniske kapitler er bygget op omkring præsentationssymptomer frem for den diagnoseorienterede tilgang. Symptomcirkler introduceres som et hjælpeværktøj til en systematisk vurdering af den akutte patients symptomer.

Akutbogen henvender sig til studerende på sundhedsuddannelser og sundhedsprofessionelle med interesse for det akutmedicinske område.

Brug bogen som faglig støtte i undervisningen, under klinikforløb og i mødet med den akutte patient – og styrk dine kompetencer inden for akut behandling og pleje.