Rationel væske- og elektrolytbehandling
Klik her for at hente lommevejledningen.
Bogen beskriver væskers og elektrolytters farmakologi, fysiologi, patofysiologi og metabolisme. Den er primært skrevet til sygeplejersker og læger, der behandler patienter inden for de kirurgiske, medicinske og anæstesiologiske specialer, hvor væske-, elektrolyt- og ernæringsproblemerne er størst.
Rationel væske- og elektrolytbehandling er en stærkt opdateret og moderniseret 3. udgave af Allan Engquist’s klassiker foretaget af Birgitte Brandstrup og Torsten Faber. Forfattertrioen favner emnet bredt og bogen er dybt forankret i den kliniske hverdag.
Intravenøse væsker er blandt de mest benyttede lægemidler i verden og anvendes i alle specialer på alle sygehuse, i præhospitalsbehandling, på hospice o.a. De benyttes som behandling af dehydrering, blødning og shock, men også som ernæring og opløsningsmiddel for anden medicin. Alle som bliver opereret får intravenøs væskebehandling, og korrekt anvendt kan intravenøse væsker være livreddende.
Bogen kan anvendes i det daglige kliniske arbejde som opslagsbog i forbindelse med behandling af den enkelte patient. Det er desuden forfatternes håb, at bogen også kan anvendes i undervisningen af medicinstuderende og andet sundhedspersonale med behov for viden om væske- og elektrolytbehandling.

Fås som
- Bog
- i-bog
Fakta
ISBN: | 9788762819276 |
Udgave: | 3 |
Udgivelsesdato: | 29. maj 2020 |
Sider: | 360 |
Redaktør: | Laura Norn Hammen |
ANMELDELSER
Tredjeudgaven af bogen er moderniseret og radikalt ændret fra andenudgaven, såvel i antal kapitler som fokus. Det kan anbefales at have bogen i alle kliniske afdelinger, som har læger under uddannelse, og den er også aktuel for den enkelte læge. Bogen giver en god oversigt over dette komplicerede område, skriver anmelder og overlæge Svein Åge Rodt. (...) Denne bog anbefales at have i kliniske afdelinger, som har læger under uddannelse, og er også en god investering for den enkelte læge. Den er særdeles god til at skaffe sig oversigt over dette komplicerede område.
Overlæge Svein Åge Rodt
Ugeskriftet
26. november 2020