Af Rikke Chrishell Jennifer Dissing Pedersen, sygeplejestuderende på Københavns Professionshøjskole, 3. semester 

 

Overblik er mit vigtigste studieredskab 

For mig starter en god studiehverdag med overblik. Når et nyt semester begynder, prøver jeg først at finde ud af, hvordan semestret er bygget op, hvilke bøger vi skal bruge, hvilke lektioner vi har, og hvornår der ligger opgaver eller eksaminer. Det giver mig ro at vide, hvad der kommer, så jeg ikke hele tiden føler, at jeg er bagud eller bliver overrasket af nye krav. Jeg bruger blandt andet semesterplaner, skemaer, studieaktiviteter og læseplaner til at danne mig et samlet billede. På den måde kan jeg se, hvornår jeg skal læse, skrive noter og forberede mig til undervisningen eller eksamen, og jeg prøver at være så realistisk som muligt i min planlægning. 

Jeg tager notater til hver lektion, så jeg kan holde styr på, hvad der hører til hvilket tema. Det er ikke altid, man kan nå alt på én gang, især ikke når der både skal være plads til undervisning, praktik, arbejde og privatliv. Derfor forsøger jeg at prioritere det vigtigste først. Hvis der er megen læsning, prøver jeg at finde ud af, hvad der er mest centralt for undervisningen, og hvad der hjælper mig bedst til at forstå emnet. For mig handler planlægning ikke om at lave en perfekt plan, men om at skabe ro nok til, at jeg kan lære noget. Når jeg har overblik, bliver det nemmere at gå i gang. 

 

Fra overblik til forståelse 

Jeg begynder ofte med at skabe mig et overordnet overblik, så jeg kan danne mig en grundlæggende forståelse af stoffet for derefter at gå mere i detaljer med det. Når jeg skal forstå et emne, bruger jeg gerne flere forskellige kilder. Det kan være undervisernes slides, noter fra undervisningen, pensumbøger, opgavebøger eller reflektionsspørgsmål fra bøger som Hånden på hjertet-serien. Sidstnævnte bruger jeg aktivt, fordi de hjælper mig med at teste, om jeg faktisk har forstået stoffet. 

Jeg repeterer ofte ved at forklare stoffet. Nogle gange forklarer jeg det bare til mig selv, og andre gange kan jeg finde på at forklare det til min kat, som om han aldrig havde hørt om emnet før. Det lyder måske lidt sjovt, men det virker. Hvis jeg kan forklare det enkelt, har jeg som regel selv en bedre forståelse. 

Op til eksaminer samler jeg mine noter, slides og temaer, så jeg ved, hvad vi har været igennem i løbet af semesteret. Det hjælper mig med at opdage, hvad jeg mangler at læse op på, og hvad jeg allerede har godt styr på. 

Gør teorien levende 

Hvis jeg har svært ved et emne, kan jeg godt finde på at finde en videoforklaring af stoffet på highlight eller YouTube. Det hjælper mig på vej at få det visualiseret, da det gør det nemmere at forstå, hvad jeg efterfølgende beskæftiger mig med. Når jeg har fået den første forståelse, hiver jeg mine fagbøger frem og læser mere målrettet og koncentreret. På den måde bliver pensum ikke bare en masse tekst, men noget, jeg kan koble til en forklaring, en model eller et billede i mit hoved. Det hjælper mig især i fag som anatomi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi, hvor der ofte er mange sammenhænge. 

Jeg benytter mig også meget af whiteboards. Hvis jeg skal forstå en proces i kroppen, kan jeg tegne den, visualisere den og tale højt om den til mig selv: "Hvad sker der først? Hvad sker der bagefter? Hvad betyder det for patienten?". Det gør stoffet mere aktivt, og jeg opdager hurtigere, hvor jeg mangler forståelse. Nogle gange bruger jeg også spørgsmål, som andre studerende har lavet. De kan hjælpe mig med at finde ud af, om jeg kan anvende stoffet og ikke kun genkende det, når jeg læser det. 

 

Når praktikken fylder mest 

I praktikperioder kan det være svært at få læst op. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi man starter et nyt sted, møder mange nye mennesker og får rigtig mange nye indtryk. De første par uger kan man være helt bombet oveni hovedet, og det, tror jeg, er vigtigt at acceptere. Når man efterhånden har vænnet sig til den pågældende afdeling og fået en rutine, bliver overskuddet større, og man kan stille begynde at læse lidt hist og her. Jeg har for eksempel pendlet til og fra praktiksteder, og tiden har jeg brugt til at læse op på noget af det, jeg selv syntes var spændende, eller at lytte med på en forelæsning. Det har givet mig ro, fordi jeg har kunnet forberede mig i et stille og roligt tempo. 

Jeg tror ikke, man skal presse sig selv til at læse hele tiden, hvis hjernen er fyldt op. Nogle dage er det bedre at lytte til en forelæsning, kigge på slides eller repetere noget, man allerede kender. Det vigtigste er at holde kontakten til studiet uden at køre sig selv helt ned. 

For mig handler fokus også om at gøre stoffet relevant. Når jeg kan koble det, jeg læser, til patienter, symptomer, observationer eller sygeplejehandlinger, bliver det meget lettere at fastholde interessen. 

 

Arbejd strategisk – ikke bare hårdere

Mit bedste råd er, at man starter med at danne sig et overblik og derefter arbejder strategisk. Man kan hurtigt komme til at læse en masse uden egentlig at vide, hvad man skal bruge det til. Derfor ville jeg starte med at se på semestrets temaer, læringsmål, slides, noter og de spørgsmål, der er blevet arbejdet med i undervisningen. 

Jeg vil også anbefale, at man øver sig i at tale om og forklare stoffet med ord. Til eksaminer skal man ofte kunne vise, at man forstår sammenhængen mellem teori og praksis, og det er derfor ikke nok bare at kunne huske enkelte begreber. Man skal kunne forklare, hvorfor noget sker, hvad det betyder for patienten, og hvad man som sygeplejerske skal være opmærksom på. 

Det hjælper også at indføre pauser. Hvis hjernen er træt og udkørt, bliver man ikke nødvendigvis bedre af at sidde flere timer og stirre ned i bogen eller ind i skærmen. Nogle gange lærer man mere af at holde en rigtig pause, sove, spise noget ordentligt, og så komme tilbage med mere overskud. Jeg tror, det vigtigste er at finde en metode, der passer til den måde, man selv lærer på. Overblik, visuelle forklaringer, noter og at teste mig selv, virker rigtig godt for mig, og når stoffet giver mening, bliver det også lettere at huske. 

 

Du behøver ikke kunne det hele fra starten 

Trivsel på sygeplejestudiet handler for mig om at kunne være studerende uden at miste mig selv undervejs. Det er et spændende studie, men det kan også være krævende, fordi man både skal lære teori, være i klinik, udvikle sig fagligt og samtidig møde mennesker i sårbare situationer. Jeg tror, det er vigtigt at give sig selv lov til at være ny. Man behøver ikke kunne det hele fra starten. Især i praktik kan man føle, at man burde have styr på mere, end man faktisk har. Men man er der for at lære, og det tager tid at blive tryg i rollen. 

For mig hænger trivsel også sammen med mening. Når jeg kan se, hvorfor jeg skal lære noget, og hvordan det kan bruges i mødet med patienter, bliver jeg mere motiveret. Det giver energi at mærke, at man udvikler sig, og at ens viden langsomt begynder at hænge sammen. 

Mit råd til andre studerende er derfor: Find ud af, hvordan du lærer bedst, og vær ærlig om, hvad der faktisk hjælper og virker for dig. Det er ikke sikkert, at den metode, der virker for andre, virker for dig. Men når du finder din egen måde at skabe overblik, forståelse og ro på, bliver studiet både mere overskueligt og mere meningsfuldt.