To medicinstuderende gør kirurgi konkret: Ny bog guider fra teori til praksis

Rasmus og KattiaHvordan lærer man kirurgi, før man står med instrumenterne i hånden? Det spørgsmål blev startskuddet til ”Basal kirurgi – et kompendium”, der er skrevet af medicinstuderende Kattia Valentine Nguyen og Rasmus Nørgaard Sørensen fra Københavns Universitet. Med bogen vil de gøre op med følelsen af et fag, der for mange studerende kan virke svært og komplekst, og i stedet give et konkret og anvendeligt indblik i kirurgiens grundlæggende teknikker. 
 

Hvad var jeres motivation for at skrive bogen? 

Kattia: Vi har selv siddet med mange forskellige bøger, som enten var for detaljerede eller svære at navigere i. Der manglede en klar og tilgængelig indgang til faget, især for dem, der er helt nye. Det hul ville vi gerne udfylde. 

Rasmus: Vi savnede en samlet og overskuelig ressource, der kunne introducere basal kirurgi på en måde, der gav mening for studerende. Noget, man faktisk kunne bruge i praksis og ikke kun til eksamenslæsning. Da vi ikke kunne finde den bog, besluttede vi at skrive den selv.   

Der manglede en klar og tilgængelig indgang til faget, især for dem, der er helt nye. Det hul ville vi gerne udfylde.”- Kattia Valentine Nguyen

 

Hvad er det ved kirurgi, der tænder jeres faglige nysgerrighed? 

Rasmus: For mig handler det om at kombinere det teoretiske med noget håndgribeligt. Jeg har altid haft et håndværksmindset, og kirurgi giver mulighed for både at tænke og handle. Det er netop det, der gør kirurgi så fascinerende. Samtidig er jeg meget optaget af hjernen, og derfor er neurokirurgi det oplagte valg for mig, fordi det netop er her, det komplekse og det praktiske mødes i ét speciale. 

Kattia: Medicinstudiet er meget teoritungt. Kirurgi vækker derfor en faglig nysgerrighed, da det forener teori og praksis på en særlig måde. At kunne mærke en direkte effekt af det, jeg laver. Jeg er kreativ af natur, og for mig er kirurgi næsten medicinens svar på arkitektur. 

Hvordan føltes det for jer at stå på en operationsstue første gang? 

Rasmus: Første gang var under mit tidlige klinikophold på Rigshospitalet. Jeg blev fuldstændig opslugt af stemningen og præcisionen i arbejdet. Man står der som studerende og observerer, men samtidig mærker man, at man gerne vil være en del af det. Jeg følte med det samme, at det her var et miljø, jeg gerne ville være i.

Jeg følte med det samme, at det her var et miljø, jeg gerne ville være i.-Rasmus Nørgaard Sørensen

Kattia: Jeg kan huske, at jeg under mit første kirurgiske ophold kunne mærke adrenalinen pumpe. Men på den gode måde. Jeg var så ivrig efter at vide det hele, også selvom jeg bare stod og observerede. “Åh, hvor ville jeg ønske, det var mig, der stod lige der,” tænkte jeg. Det var der, jeg fandt ud af, at det var det her, jeg skulle. 

Åh, hvor ville jeg ønske, det var mig, der stod lige der.
- Kattia Valentine Nguyen

Hvad adskiller jeres bog fra de klassiske lærebøger om kirurgi? 

Kattia: Det særlige er, at den er skrevet af studerende til studerende. Vi har fokuseret på at udvælge det vigtigste og gøre det anvendeligt i praksis. Man skal kunne øve teknikker som knudebinding og suturering direkte med bogen ved siden af. Det gør læringen mere aktiv. En fokusgruppe af medstuderende har desuden været central i at sikre, at indholdet er forståeligt og brugbart. 

Rasmus: Vi har også arbejdet meget med layoutet, så man kan slå op og få overblik med det samme. Når bogen er åben, har man al den nødvendige information samlet ét sted. 

Hvordan kan bogen gøre hverdagen lettere i klinik eller på studiet? 

Kattia: Der er generelt for lidt undervisning i kirurgi på studiet, så bogen fungerer som et vigtigt supplement. 
 
Rasmus: Den er målrettet studerende, der står i klinikken for første gang og ikke ved, hvad de går ind til. Vi vil gerne skabe tryghed og overblik. 


Med Basal kirurgi har Kattia Valentine Nguyen og Rasmus Nørgaard Sørensen skrevet den bog, de selv manglede. En praktisk og tilgængelig indføring i et komplekst fag, som giver studerende et mere konkret greb om kirurgi og en mulighed for at træde ind i operationsstuen med større ro, nysgerrighed og selvtillid.