Hvorfor er Munksgaard til Folkemødet?
Som forlag med en stærk profil inden for det sundhedsfaglige felt, deltager vi for at engagere os i tidens vigtigste debatter – og ikke mindst for at møde dig, der som underviser, forsker eller fagprofessionel brænder for at gøre en forskel.
Er du optaget af:
- Sundhedsvæsenets udvikling og dets aktører?
- Lighed og ulighed i sundhed?
- Tendenser inden for sygdom og sundhed?
Mød os - se kontaktoplysninger nederst
Karoline slår sine folder på pladsen torsdag eftermiddag og hele fredag. Hun er forlagsredaktør og er optaget af udviklingen i sundhedsuddannelserne, særligt hvordan nye krav til praksis, tværfaglighed og behandling uden for hospitalet afspejles i læremidler. På Folkemødet er hun på udkig efter ideer til nye læremiddelkoncepter og nysgerrig efter at høre om digital læring og brug af AI i uddannelserne.
Martin kan findes i Allinge torsdag eftermiddag og hele fredag. Han er forlagsredaktør med fokus på sundhedsvæsen, professionsuddannelser og uddannelsespolitiske rammer. På Folkemødet følger han debatter om sundhed, kvalitet og professionalisme i praksis og har blik for forfattere og samarbejder, der kan omsætte faglig viden til relevante udgivelser.
Sophie deltager torsdag eftermiddag og hele fredag. Hun er redaktionschef og er optaget af de brede uddannelsesdebatter og samfundsforhold, som påvirker de studerende på de videregående uddannelser.
Julie og Peter deltager torsdag eftermiddag og hele fredag. Julie er Marketing Manager og Peter er marketingkoordinator, og de er særligt nysgerrige på de mange debatter Munksgaards forfattere deltager i.
Lad os tage en snak
Har du en idé, en undren eller et brændende emne, du gerne vil udfolde? Så tag fat i os i Allinge – eller kontakt os allerede nu via LinkedIn eller mail. Måske gemmer der sig en ny bogidé i din undervisningserfaring eller forskning.




