Spring til hovedindhold

Pia Dreyer

Pia Dreyer er professor i sygepleje, cand.cur., ph.d. og ansat ved Intensiv afdeling på Aarhus Universitetshospital og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Dreyers forskningsområder ligger inden for Intensivsygepleje og behandling samt hjemmerespiratorpleje og behandling. Dreyers forskning har oftest et metodologisk afsæt i en fænomenologisk-hermeneutisk forståelsesramme og centrerer sig om miljøet omkring intensivpatienten, og hvordan man bedst understøtter både patienten og de pårørendes tilbagevenden til et aktivt og værdigt liv.