
Nesli Nurdan Baldan
Nesli Nurdan Baldan er uddannet ergoterapeut og cand.san. i sundhedsfremme og sundhedsstrategier samt pædagogik og uddannelsesstudier og er lektor på ergoterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon.
Hun har tidligere arbejdet med neurorehabilitering og underviser inden for dette område. Nesli har desuden erfaring som sundhedskonsulent med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse samt læringsmiljøer og -processer, hvilket hun integrerer i sin undervisning på grund- og eftervidereuddannelsen.
Som klinisk koordinator ved ergoterapeutuddannelsen er hun særligt optaget af, hvordan støttende læringsmiljøer kan styrke sammenhængen mellem teori og praksis, samt at kvalificere ergoterapeutiske interventioner, herunder udvikling og afprøvning af aktivitetsanalyser mhp. implementering i praksis.