Lone Schmidt

Fertilitet og sundhed beskriver centrale områder indenfor feltet reproduktiv sundhed med fokus på områder, hvor der er grundlag for at sætte ind med fremtidige forebyggende interventioner. Emner som behandles er fx de nye forbedrede muligheder for screening, gravides risiko for udvikling af affektive sygdomme og fostertilværelsens betydning for det fremtidige liv. Derudover er der kapitler om sociale determinaters betydning for fødselsmønsteret, risikofaktorer for nedsat frugtbarhed og om assisteret befrugtning. Målgruppen er studerende på de folkesundhedsvidenskabelige kandidat- og masteruddannelser samt på professionsbacheloruddannelserne.   Om redaktørerne Lone Schmidt er lektor, dr.med., ph.d. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Har arbejdet som hospitalslæge primært inden for gynækologi og obstetrik og har siden midt-80’erne forsket i reproduktiv sundhed. Det primære forskningsområde er infertilitet og assisteret befrugtning med fokus på reproduktionsepidemologi, psykosociale aspekter, familiedannelse og samspillet mellem psykiatriske lidelser og assisteret befrugtning. Underviser på en lang række uddannelser bl.a. om reproduktiv sundhed. Arbejder sundhedspolitisk på, at vi samfundsmæssigt skal tage vare på at bevare befolkningens evne til at få børn. Anja Pinborg er overlæge og dr.med. på Fertilitetsklinikken i Juliane Marie Centret, Rigshospitalet og er uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik. Er endvidere lektor på Center for Klinisk Uddannelse ved Københavns Universitet og formand for Nordisk Fertilitetsselskab. Har gennem de sidste 12 år beskæftiget sig med forskning inden for human reproduktion. Forskningsområderne er primært reproduktionsepidemiologiske med vægt på sundhed og sygelighed hos børn født efter assisteret befrugtning samt risikofaktorer ved tvillingegraviditeter.        

I fjerde udgave af Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab beskriver 18 forskere forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der spænder fra interviews, diskursanalyse og antropologisk feltarbejde til epidemiologi, spørgeskemaundersøgelser og registerstudier. Bogen rummer også kapitler, der konkret og anvendelsesorienteret beskæftiger sig med, hvad teori er og hvordan teori forholder sig til metode. Nyt i bogen er et kapitel om fænomenologisk metode og etnografisk metode. De øvrige kapitler er reviderede og opdaterede. Bogen henvender sig til dem, der står over for en folkesundhedsvidenskabelig forskningsopgave, og som ønsker hjælp i valg og afvejning af metoder. Nye forskere og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, fx sygepleje-, jordemoder-, ergo- og fysioterapeutuddannelserne, samt studerende på universitetsuddannelser i medicin, folkesundhedsvidenskab og andre sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser vil have glæde af bogen.

In this book, 16 authors describe various public health research methods ranging from interviews, discourse analysis, hermeneutic analysis, historical and comparative studies, and anthropological field work to statistical methods, questionnaire surveys and register studies. The book opens with a chapter on different ways of understanding the role of theory and on the relationship between theory and method; a subsequent introductory chapter addresses the topic of qualitative and quantitative methods and epistemology. The book will be of interest to anyone who is about to embark on a public health and other research project or who is writing a thesis or a paper, and who is looking for help in the choice of methods. New researchers, Ph.D. students and undergraduate students of medicine, public health, nursing, occupational therapy and physiotherapy and students in other areas such as sociology, pedagogy, and anthropology, as well as students taking their master's degrees will benefit from this book.

Social ulighed har stor politisk og forskningsmæssig bevågenhed. Det videnskabelige studium af sociale forskelles betydning for sygdom og sundhed skaber i disse år vigtig ny viden om årsager til og konsekvenser af denne ulighed. I bogen behandler en række forskere inden for folkesundhedsvidenskab spørgsmål som: Hvad er social ulighed i sundhed, og hvorfor er ulighed et problem? Hvilken rolle spiller arv og miljø for lighed i sundhed? Hvordan behandler sundhedsvæsenet barnløse, indvandrere og brystkræftpatienter? Udøver myndighederne magt, når de søger at fremme befolkningens sundhed?