Kirsten Lykke

Dette er 6. udg. af Forebyggende sundhedsarbejde, der er anerkendt som en klassiker inden for forebyggelsesområdet. Bogen har over en periode på 30 år fået status af et alment accepteret opslagsværk, og det er den foretrukne grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt medicin, folkesundhedsvidenskab og lignende universitetsuddannelser. Den første udgave af Forebyggende sundhedsarbejde udkom i 1986. Siden har værket i flere udgaver behandlet alle centrale områder inden for forebyggelsesområdet, og de enkelte udgaver afspejler derfor udviklingen inden for området og i samfundet som helhed. Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er individets egen rolle i forebyggelse og behandling afgørende, ligesom strukturreformen og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Mere generelt afspejler 6. udg. den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen. Flere kapitler er opdateret af de oprindelige forfattere, men der er også kommet mange nye forfattere til, så bogen udviser en god kombination af kendt og nyt. Som en rød tråd i samtlige udgaver af værket tager også 6. udg. udgangspunkt i den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres. Samtidig rummer bogen en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Dette mix af praksis og teori gør bogen særdeles velegnet som lærebog for en bred målgruppe.  

Hvad er det, de sunde kan? Hvor har de det fra? Hvad kan vi lære af deres sundhedsadfærd? Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet. Den skærper vores syn på en dynamisk sundhedsopfattelse, og indkredser strategier for sundhedsadfærd og sundhedspædagogik.   I bogens første del drøftes begreberne sundhed og sundhedsfremme på baggrund af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om salutogenese og WHO’s definition samt et nødvendigt samspil mellem natur-, human- og samfundsvidenskab.   Herefter følger bogens anden del med ti kapitler, som belyser praktiske eksempler på arbejdet med sundhedsfremme i forskellige befolkningsgrupper. Hvad gør kommunen? Hvad kan praktiserende læger sætte i værk, når de ønsker at fremme sundheden? Hvad gør skolen, når sundhed er på skemaet? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom gennem sundhedsfremme? Hvordan når man mennesker fra etniske minoriteter, socialt udsatte eller voksne misbrugere med budskaber om sundhedsfremme? Hvordan kan man arbejde med sundhedsfremme hos familien, der venter barn, med ældre eller på en arbejdsplads?   Bogens tredje del drager paralleller mellem eksempler fra kapitlerne for at finde svar på, hvad de sunde kan, hvor de har det fra, og hvordan man kan arbejde med sundhedsfremme i praksis. Kreativitet og læring viser sig at være nøglebegreber i den dynamiske proces, hvor Antonovskys teori om salutogenese udfoldes gennem kognitions- og kreativitetsforskning samt læringsteori.      Har du kommentarer eller spørgsmål til bogen, er du velkommen til at sende en mail til redaktørerne: Kjeld Fredens (fredens@post4.tele.dk), Tommy J. Johnsen (mj-tj@dlgtele.dk) eller Peter Thybo (pt@peterthybo.dk ).