Jonna Jensen

Basisbog i fysioterapi
Basisbog i fysioterapi er den første samlede danske fremstilling af de temaer, der tegner fysioterapi som fag og profession. Bogen er skrevet af en bred vifte af forfattere, og her i 2. udgave er bogen inddelt i seks hovedtemaer: Fysioterapi; Grundlaget for fysioterapi; Grundlaget for kvalitet i praksis; Parakliniske undersøgelser; Den fysioterapeutiske arbejdsproces og Rammer for det fysioterapeutiske arbejde. Inden for hvert af de seks områder præsenteres de tilgrundligggende teorier og kundskaber, som er nødvendige for udøvelse af og forståelse for fysioterapi. Med denne nye udgave lægger bogen sig op ad de nye studieordninger, hvorfor der - udover en generel opdatering og revidering af bogen - også er tilkommet nye kapitler om parakliniske test, farmakologi og ernæring. Det er bogens sigte at skabe sammenhæng mellem de mange delelementer, der tegner fysioterapifaget og -professionen i dag. Den primære målgruppe er studerende på fysioterapeutuddannelsen, men også fysioterapeuter i efter- og videreuddannelsesforløb vil have stor glæde af en samlet fremstilling af fysioterapiens teoretiske og praktiske grundlag. Alle andre fysioterapeuter, som ønsker en opdateret gennemgang af fagets redskaber og udvikling, kan også have god gavn af bogen. Gennem beskrivelser af både den praktiske, teoretiske og det videnskabelige grundlag præsenterer Basisbog i fysioterapi en sammenhængende ramme for fysioterapiprofessionens virke og understøtter således udviklingen af den faglige identitet.

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

725,00 kr.

580,00 kr. ekskl. moms

+-
Psykiatri
Ingen enkelt indsats er tilstrækkelig til alle med en psykisk sygdom, og ingen enkelt faggruppe kan honorere alle de behov, der følger af de forskellige sygdomme. Men i forhold til alle sygdomme kan ergoterapeuter og fysioterapeuters indsats bidrage til den psykisk syges helbredelse eller bedring, i nogle tilfælde med afgørende betydning og i andre med et bidrag, hvis særskilte værdi er vanskelig at udskille fra andre faggruppers eller professioners. Denne bog er netop en lærebog for den ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. For uanset arbejdsfunktion og arbejdssted vil den færdiguddannede terapeut have brug for en grundlæggende viden om psykisk sygdom. Psykiatri er 2. udgave af Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Lærebogen har to hovedformål, nemlig en præsentation af den aktuelle viden om udredning, diagnostik og behandling/indsats ved de enkelte psykiske sygdomme, samt en tydeliggørelse af de metoder som det er relevant, at ergoterapeuter og fysioterapeuter anvender i udredning og indsats i mødet med mennesker med psykisk sygdom. På den måde sigter bogen efter at være den basisbog, hvorfra studerende får et første indtryk af psykisk sygdom og de arbejdsmetoder, man som ergoterapeut og fysioterapeut bringer i anvendelse. Denne nye udgave er gennemgående revideret både hvad angår struktur og indhold.

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

495,00 kr.

396,00 kr. ekskl. moms

+-
Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter
  Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter leverer et bud på ergoterapeutisk og fysioterapeutisk kernefaglighed inden for det psykiatriske område. Kapitlerne har danske forhold og behandlingstraditioner som ramme og lægger vægt på erfaringsbaseret viden og aktuelle, internationale forskningsresultater som fagligt fundament.   Lærebogen giver en indføring i psykiatrien som nutidigt genstandsfelt og præsenterer generelle ergoterapeutiske og fysioterapeutiske undersøgelses- og behandlingsmetoder. Diagnosesystemet ICD-10 er udgangspunkt for en præsentation af deskriptiv psykiatri, herunder psykopatologi, psykiatrisk diagnostik og behandling. Praksisbeskrivelser fra ergoterapi og fysioterapi bliver inddraget i stort omfang og tegner et billede af bredden såvel som de faglige udviklingsmuligheder inden for psykiatrisk ergoterapi og fysioterapi.  Lærebog i psykiatri henvender sig til studerende på ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne, men vil også kunne inspirere færdiguddannede terapeuter med virke i psykiatrien.

Fås som

  • Bog

Bog

Pris pr. stk.

Ikke på lager

Pris pr. stk.

512,00 kr.

409,60 kr. ekskl. moms

Ikke på lager

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies