Spring til hovedindhold
Billede af Christian von Buchwald

Christian von Buchwald

Christian von Buchwald er professor og overlæge, dr. med., ved Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Afdeling ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Derudover er han lærestolsprofessor og ansvarlig for den prægraduate uddannelse i øre-, næse-halssygdomme.

Hans primære forskningsområder omfatter evidensbaseret oplæring, hoved- og halskræft, HPV og stamceller. Samtidig forsker han indenfor minimal invasiv kirurgi herunder udvikling af robotkirurgi og avanceret næse-bihule-kirurgi samt inflammatoriske lidelser i øvre luftveje og interaktionen med de nedre luftveje samt lugtesans.

Christian von Buchwald er medredaktør på Lærebog i øre-næse-hals-sygdomme - og hoved-hals-kirurgi (2026). Det er for ham en stor glæde, baseret på et godt redaktionelt samarbejde med professor, Therese Ovesen, at bidrage med denne opdaterede lærebog i øre-, næse-halssygdomme til gavn for de medicinske studenter og patienter.