Charlotte Juul Nilsson

Sygepleje til ældre
Sygepleje til ældre er en lærebog i geriatrisk sygepleje, som beskriver hyppigt forekommende fænomener i sygeplejen til ældre. Bogen er skrevet i et konstruktivt samarbejde mellem især læger og sygeplejersker, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, stor klinisk erfaring og forskningsmæssig indblik. Målet er, at læseren får større viden om de mest almindelige kognitive, psykologiske og fysiologiske ændringer, der har betydning for ældres sundhedstilstand og reaktioner på sygdom. Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende, og den kan benyttes i den teoretiske undervisning relateret til ældre og i klinisk undervisning i både primær- og sekundær sektor. Bogen er også relevant for sygeplejersker ansat i det geriatriske speciale, det samme gælder på akutte modtageafsnit, på medicinske afdelinger og i hjemmeplejen. Den er også oplagt på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse inden for sygepleje til ældre generelt. Sygeplejersker skal være gode til at identificere aktuelle og latente, potentielle behov hos ældre, og dette kræver indsigt i de særlige forhold, der knytter sig til høj alder og skrøbelighed. Sygepleje til ældre har derfor fokus på observationer, sygeplejerskens opgaver og ansvarsområder samt værktøjer, som kan anvendes til at håndtere typiske kliniske udfordringer på en hensigtsmæssig måde. Cases er et bærende element i bogen, og her gives eksemplariske kliniske eksempler på de enkelte hovedemner.  

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

350,00 kr.

280,00 kr. ekskl. moms

+-
Geriatri
Geriatri  er den første dansksprogede lærebog, som primært henvender sig til læger og medicinstuderende med interesse for det geriatriske speciale. Bogen kommer hele vejen rundt om geriatrien - fra specialets udvikling og organisering til demografi, alderdomsafgrænsning og de særlige forhold man ser hos den geriatriske patient. Herudover rummer bogen en række organspecifikke kapitler og kapitler om geriatriske syndromer. Det geriatriske speciales opgave er primært diagnostik og behandling af akut indlagte ældre med komplekse sygdomsbilleder, på grund af multimorbiditet, polyfarmaci og nedsat funktionsevne. Opgaven varetages først og fremmest på hospitaler i tæt samarbejde med de øvrige specialer og med hyppig inddragelse af almen praksis og kommunernes hjemmepleje. De fleste klinisk arbejdende læger og sygeplejersker vil derfor jævnligt møde ældre patienter med geriatriske problemstillinger. Teksten bygger på ekspertviden om, hvordan udredning og behandling af ældre patienter bedst tilrettelægges under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for patientgruppen. Bogen giver – med gennemgang af normale, fysiologiske aldersforandringer i forskellige organer – den nødvendige forudsætning for at forstå eventuelle sygdomstegn fra det enkelte organ, og for at kende mulige aldersrelaterede begrænsninger i resten af kroppen i forbindelse med behandling. Målgruppen er først og fremmest læger og medicinstuderende med interesse for området og alment praktiserende læger. Også sygeplejersker, der hyppigt har kontakt til ældre patienter med komplekse problemstillinger på hospital såvel som i primær sektor, kan have stor glæde af bogen.

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

475,00 kr.

380,00 kr. ekskl. moms

+-
Ergoterapi og fysioterapi til ældre
Arbejdet med ældre udgør en stadig større del af arbejdsområdet for ergoterapeuter og fysioterapeuter, og denne bog sætter fokus på sygdomme og problematikker, som er særligt hyppige blandt ældre.   Ergoterapi og fysioterapi til ældre tager udgangspunkt i den udvikling indenfor sundhedssektoren, der sætter borgeren i centrum, og som stiller krav om stor fleksibilitet og professionalisme fra den sundhedsprofessionelle. Bogen beskriver hvordan man med den ældre i fokus udfolder det monofaglige arbejde og det tværfaglige samarbejde på en måde, der på samme tid styrker de monofaglige kompetencer og øger kendskabet til andres faglige kompetencer. Bogen består af tre dele: Del 1 beskriver aldringsprocessen og scenarier for ældreliv, og der gås i dybden med det ergoterapeutiske og fysioterapeutiske arbejde. Desuden gennemgås det ergoterapeutiske og fysioterapeutiske arbejde med ældre med hoftefraktur, hånd- og skulderfraktur, osteoporose, apopleksi, KOL og demens.  Del 2 retter fokus mod forebyggelse og sundhedsfremme, og emnerne her er blandt andet forebyggende hjemmebesøg, faldforebyggelse og forebyggelse af ensomhed. Del 3 søger at inspirere kommende og nuværende ergoterapeuter og fysioterapeuter til at arbejde innovativt med at udvikle deres praksis og dermed udvikle de to professioner i nye og spændende retninger.   Teksten suppleres af beskrivende cases og fotos.   Bogens målgruppe er ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende samt de færdiguddannede terapeuter.  

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

400,00 kr.

320,00 kr. ekskl. moms

+-

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies