Forskningsmetode og videnskabsteori

Videnskabelig teori og metode er en populær grundbog på mange uddannelser. I 2. udgave er alle kapitler blevet revideret, og som noget nyt er der nu også fokus på eksamensprojekter, som skrives på baggrund af empirisk materiale. Bogen dækker pensum inden for kvantitativ og kvalitativ metodelære, og den beskriver den samlede videnskabelige proces – fra problemstilling til implementering i klinisk praksis. Bogen er skrevet af en række førende eksperter, og den præsenterer viden om alt fra videnskabelige principper til konkrete anbefalinger i forhold til eksamensprojekter. Bogen kan anvendes gennem hele uddannelsen som grundbog, men også til opslag om enkelte teorier og metoder. Den beskriver, hvordan den studerende selv kan bedømme forskning, og hvordan færdige eksamensprojekter kan præsenteres og publiceres.

Dette er 2. udgave af FORSKNINGSMETODE I PRAKSIS, der anvendes som grundbog i forskningsmetode på mange uddannelser. Bogen viser den tætte sammenhæng mellem videnskabsteori og forskningsmetodik, og 2. udgave er blevet skærpet i forhold til det videnskabsteoretiske og det praktisk videnskabelige arbejde. Den praktiske anvendelighed er også blevet styrket med flere anvisninger, eksempler og modeller, som demonstrer, hvordan man kan udvikle og gennemføre egne forskningsprojekter. Bogen beskriver, hvilke metoder og fremgangsmåder der findes inden for videnskabens verden. Den gennemgår centrale begreber inden for både den natur- og humanvidenskabelige tradition, og læseren får et detaljeret indblik i kvantitative og kvalitative principper. Der stilles også skarpt på forskningens mere basale sider og de redskaber, man har brug for, når man skal begrunde sine metodiske valg i teoretiske og empiriske projekter. FORSKNINGSMETODE I PRAKSIS henvender sig til alle, der arbejder med forskningsmetodik. Den er især relevant for studerende og undervisere inden for sygepleje, fysioterapi og ergoterapi. Andre professionsuddannelser kan også have stor gavn af den, fx jordemødre, radiografer, lærere, pædagoger og studerende inden for ernæring og sundhed. Eksempelmaterialet er især hentet fra en sundhedsfaglig kontekst, og bogen kan bruges i alt fra analyser og rapporter til opgaver, bachelorprojekter og større forskningsprojekter.

Fra forskning til praksis beskriver, hvordan sundhedsfaglig forskning kan omsættes til relevante initiativer i praksis – alt sammen til gavn for patienterne. Nyeste viden implementeres i praksis gennem klinisk lederskab, klinisk beslutningstagning og kliniske retningslinjer, som er vigtige fokuspunkter i en systematisk arbejdsgang for mange faggrupper i sundhedsvæsenet. Evidens er et uomgængeligt nøgleord, hvad end vi taler om beslutninger eller handlinger af klinisk, administrativ og organisatorisk karakter. Der produceres fortløbende store mængder af ny valid viden, men med afsæt i forskellige forskningstyper. Bogen beskriver, hvilke evidensformer udvalgte forskningstyper kan bidrage med, og hvordan den videnskabelige litteratur kan opsummeres ved hjælp af systematiske reviews. Fra forskning til praksis rummer mange praktiske eksempler, som let kan relateres til en bred vifte af faggrupper på sundhedsområdet. Det er en oplagt lærebog for studerende ved de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser eller på efter- og videreuddannelsesforløb. Bogen er også yderst relevant for klinikere, dvs. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, radiografer, jordemødre, psykologer samt social- og sundhedsassistenter.

Medicinsk statistik giver en detaljeret og letforståelig introduktion til statistisk metode, herunder deskriptiv statistik, statistisk hypotesetestning i teori og praksis, variansanalyse, regressionsanalyse, non-parametrisk statistik og tid-til-event analyse. Fokus er den statistik, som bruges i kliniske interventionsundersøgelser, men bogen berører også statistiske metoder ved diagnostiske tests samt udvikling og validering af spørgeskemaer. Formålet er at ruste læseren til at forstå statistikafsnit i videnskabelige publikationer, føre en konstruktiv dialog med en fagstatistiker, eller udføre statistiske beregninger på egen hånd ved brug af statistiske programmer. I bogen kan du bl.a. lære: Hvad er en p-værdi? Hvordan beregnes den og hvorfor skal den være under 0,05? Hvordan kan ny medicin godkendes efter forsøg på kun få hundrede patienter? Hvorfor oplever ikke alle en effekt, når behandlingen i forsøget har vist sig at virke? Hvordan kan en relativ risikoreduktion på over 50% kun give ganske få ekstra raske. Hvorfor er der ofte meget lav risiko for at man er syg, selvom et diagnostisk resultat er POSITIVT. Hvordan beregnes sample size? Hvad driver sample size op og ned? Hvad er massesignifikans og hvorfor er det så vigtigt for FDA og EMA? Hvordan speed-læser man en klinisk publikation og får overblik på under 5 minutter? Hvordan validerer man spørgeskemaer? Hvilke statistisk software stiger i udbredelse og hvilke falder? Hvert kapitel indledes med en opremsning af de væsentligste pointer fra kapitlet, og ordlisten til sidst i bogen forklarer specielle ord og begreber. Bagerst i bogen er samlet et par kapitler, som kan læses særskilt. De indeholder emner som fx beregning af stikprøvestørrelse, udvikling af spørgeskemaer, speed- læsning af videnskabelige publikationer, samt en vurdering af forskellig statistisk software. Teksten er spækket med eksempler og illustrationer – alt sammen i håb om at fremme forståelsen. Medicinsk statistik henvender sig til medicinstuderende, forskningsaktive samt studerende ved de sundhedsfaglige uddannelser generelt.

Forskning om og med mennesker giver en indføring i forskningsprocessens forskellige faser fra emneafgrænsning over problemformulering og indsamlings- og analysemetoder til formidling. Bogen er velskrevet og lettilgængelig. Den er båret af en grundholdning om, at forskning ikke kan bedømmes ud fra én gylden standard for den korrekte metode, men at man på mangfoldige måder må nærme sig sin genstand: andre mennesker i samfundslivet. Heraf følger, at kriterier for, hvad der er god kvalitet i forskningen, hvad der udgør evidens, ikke kan besvares med henvisning til en enkel procedure, som definerer den rette metode. Det gør forskning mere kompliceret, men også mere spændende og udfordrende. I denne 7. udgave har forfatterne opdateret litteraturhenvisningerne samt revideret dele af teksten og tilføjet nye eksempler. Forskning om og med mennesker kan anvendes til såvel selvstudium som grundstamme i metodekurser på forskellige niveauer og som forfriskende læsning – også for den garvede forsker.

Klinisk forskningsmetode giver en introduktion til klinisk forskning, og denne 4. udgave af bogen imødekommer det fortsatte behov for en basal, bred lærebog inden for de kliniske forskningsdiscipliner. Klinisk forskning vil altid være en stor og vigtig udfordring som drivkraft for den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet og den optimale behandling af patienterne. Området spænder vidt, fra laboratoriet over afprøvning af lægemidler til undersøgelse af patientpopulationer. Metoderne varierer fra simple spørgeskemaundersøgelser til brug af kompliceret apparatur. Fællesnævneren er, at patienten og en stringent videnskabelig tankegang er i centrum. Bogen er i denne udgave væsentlig revideret og forbedret med bl.a. et helt nyt kapitel 2, som giver en grundig gennemgang af den praktiske gennemførelse af et projekt. Der er ligeledes udvidede kapitler om bl.a. litteratursøgning, GCP, protokol og jura. Epidemiologikapitlet er centralt i bogen og gennemgår forskellige studiedesigns, hvoraf to – det randomiserede kliniske forsøg og de kvalitative metoder – desuden beskrives i selvstændige kapitler. Bogen beskriver, hvad der driver god forskning og selve forskningsprocessen, og den henvender sig bredt til læger og studerende ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Også andre faggrupper i sundhedssektoren, fx sygeplejersker, fysioterapeuter, humanbiologer, biokemikere og farmaceuter, samt ansatte i medicinalindustrien kan have stor glæde af bogens praktiske råd og konkrete eksempler.

Sundhedsvæsenet styres og indrettes meget forskelligt fra land til land. Denne bog fremlægger nogle centrale modeller, begreber og teorier, som kan anvendes til at beskrive, forstå og vurdere sundhedsvæsenet og dets indsats. Der gøres rede for de fremherskende sundhedspolitiske temaer, for de gængse styringsredskaber, og for de mest anvendte sundhedsøkonomiske metoder. Hovedelementerne i de mange sundhedsreformer, som præger sundhedsvæsenet internationalt såvel som i Danmark, præsenteres, og bogen indeholder en deltaljeret gennemgang af det danske sundhedsvæsen år 2015 med beskrivelse af strukturer, personale og aktiviteter. Forfatterne repræsenterer forskellige faglige kompetencer, som hver bidrager med sit perspektiv på sundhedsvæsenet og dets mange aspekter. Bogens målgruppe er lægestuderende og folkesundhedsvidenskabsstuderende samt studerende på de mange andre uddannelser med relation til sundhedsvæsenet. Også læger, sygeplejersker, andre sundhedsprofessioner, administratorer og politikere kan have glæde af bogen, som også er velegnet som opslagsbog. Bogens redaktører: Signild Vallgårda er cand.mag. (historie), dr.med. professor ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut  for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Allan Krasnik er cand. med., speciallæge i samfundsmedicin, Master of Public Health, ph.d., professor ved afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab.  

En af de største udfordringer for en evidensbaseret tilgang til praksis er den enorme mængde af publikationer, der offentliggøres hver dag over hele verden. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at mange klinikere har det svært med de redskaber og metoder, som er en nødvendig forudsætning for evidensbaseret medicin (EBM) i praksis. Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning - redskaber til evidensbaseret praksis giver konkrete bud på følgende spørgsmål: Hvordan formulerer man et godt spørgsmål; hvordan søger man; hvilke kriterier skal man anvende ved kritisk læsning af den fundne evidens samt hvilke konkrete udfordringer og metoder findes der for at implementere resultaterne i daglig praksis. Der er tale om en opslagsbog eller håndbog, der forklarer, hvordan principperne for EBM virkeliggøres. Bogen tager udgangspunkt i byggestenen for praktisk gennemførelse af evidensbaseret praksis - den såkaldte CAT (Critically Appraised Topic). Dvs. en mindre rapport der beskriver det kliniske spørgsmål, litteratursøgningen, den kritiske læsning/vurdering og svaret på det kliniske spørgsmål. Bogens målgruppe er de sundhedsprofessionelle - både studerende og færdiguddannede, der ønsker at sikre et evidensbaseret grundlag for deres daglige praksis. De daglige ledere kan også få stor nytte af at læse bogen, og den kan være en hjælp til, at deres afdeling bliver langt mere evidensbaseret.