Forskning og samfund

Bogen er en videnskabshistorisk udgivelse med biografier om fire betydningsfulde danske fysiologer fra det tyvende århundrede: Christian Crone, Poul W. Kruhøffer, Kjeld Winkler og Niels A. Lassen.  Forfatteren er selv klinisk fysiolog og har haft nær professionel relation til dem alle som både studerende, forsker og læge gennem hele sit arbejdsliv. Hver af de fire biografier indeholder ud over beskrivelse af private forhold diverse forsknings- og publikationsanalyser, omtale af videnskabelig indsats, medforfatteranalyser, universitets- og undervisningsrelationer, samarbejde, konflikter, netværk samt deres betydning for samtiden og eftertiden, der har været væsentlig for alle fire. Bogen er inddelt i tre dele, hvor første del er selve biografidelen med et kapitel om hver af de fire fysiologer. Anden del er en analysedel, hvor de fire fysiologers forskning, netværk og historiske betydning diskuteres, og endelig rummer tredje del et omfattende note-, kilde- og referencemateriale. Bogen har, ud over at portrættere fire betydningsfulde forskere, til hensigt at bygge bro mellem den medicinske og kliniske fysiologi. Den henvender sig til læger, biologer, fysiologer, kliniske fysiologer, nuklearmedicinere, akademisk biomedicinere/molekylærbiologer og i øvrigt alle, der interesserer sig for videnskabshistorie.

Epidemiologi og evidens 3. udgave er tænkt som lærebog til introduktionskurser i epidemiologi ved de videregående sundhedsuddannelser, herunder bl.a. medicin, sygepleje, ergo- og fysioterapi. Bogens teoridannelse er i vid udstrækning bygget op omkring illustrative eksempler. Det har den klare fordel, at man som læser undgår at blive trukket rundt i teoretisk-matematiske generaliseringer, inden man når til den konkrete anvendelse af epidemiologisk metode. Eksemplerne følges op med en kort beskrivelse af variationer eller afvigelser fra det generelle eksempel, og formler til beregning af de relevante parametre er samlet i en overskuelig boks i slutningen af hvert afsnit. Formålet er at sætte læseren i stand til at fortolke forskningsresultater, og vægten ligger på kritisk læsning fremfor beregningsfærdigheder. Bogen indeholder præcis den information man har brug for, når man som kliniker vil vurdere en videnskabelig artikel med epidemiologisk-statistiske briller, og den giver redskaberne til at omsætte forskningens resultater i en evidensbaseret praksis. Med den trykte bog følger en i-bog. I-bogen indeholder links til relevante artikler i PubMed.

Medicinsk statistik giver en detaljeret og letforståelig introduktion til statistisk metode, herunder deskriptiv statistik, statistisk hypotesetestning i teori og praksis, variansanalyse, regressionsanalyse, non-parametrisk statistik og tid-til-event analyse. Fokus er den statistik, som bruges i kliniske interventionsundersøgelser, men bogen berører også statistiske metoder ved diagnostiske tests samt udvikling og validering af spørgeskemaer. Formålet er at ruste læseren til at forstå statistikafsnit i videnskabelige publikationer, føre en konstruktiv dialog med en fagstatistiker, eller udføre statistiske beregninger på egen hånd ved brug af statistiske programmer. I bogen kan du bl.a. lære: Hvad er en p-værdi? Hvordan beregnes den og hvorfor skal den være under 0,05? Hvordan kan ny medicin godkendes efter forsøg på kun få hundrede patienter? Hvorfor oplever ikke alle en effekt, når behandlingen i forsøget har vist sig at virke? Hvordan kan en relativ risikoreduktion på over 50% kun give ganske få ekstra raske. Hvorfor er der ofte meget lav risiko for at man er syg, selvom et diagnostisk resultat er POSITIVT. Hvordan beregnes sample size? Hvad driver sample size op og ned? Hvad er massesignifikans og hvorfor er det så vigtigt for FDA og EMA? Hvordan speed-læser man en klinisk publikation og får overblik på under 5 minutter? Hvordan validerer man spørgeskemaer? Hvilke statistisk software stiger i udbredelse og hvilke falder? Hvert kapitel indledes med en opremsning af de væsentligste pointer fra kapitlet, og ordlisten til sidst i bogen forklarer specielle ord og begreber. Bagerst i bogen er samlet et par kapitler, som kan læses særskilt. De indeholder emner som fx beregning af stikprøvestørrelse, udvikling af spørgeskemaer, speed- læsning af videnskabelige publikationer, samt en vurdering af forskellig statistisk software. Teksten er spækket med eksempler og illustrationer – alt sammen i håb om at fremme forståelsen. Medicinsk statistik henvender sig til medicinstuderende, forskningsaktive samt studerende ved de sundhedsfaglige uddannelser generelt.

Forskning om og med mennesker giver en indføring i forskningsprocessens forskellige faser fra emneafgrænsning over problemformulering og indsamlings- og analysemetoder til formidling. Bogen er velskrevet og lettilgængelig. Den er båret af en grundholdning om, at forskning ikke kan bedømmes ud fra én gylden standard for den korrekte metode, men at man på mangfoldige måder må nærme sig sin genstand: andre mennesker i samfundslivet. Heraf følger, at kriterier for, hvad der er god kvalitet i forskningen, hvad der udgør evidens, ikke kan besvares med henvisning til en enkel procedure, som definerer den rette metode. Det gør forskning mere kompliceret, men også mere spændende og udfordrende. I denne 7. udgave har forfatterne opdateret litteraturhenvisningerne samt revideret dele af teksten og tilføjet nye eksempler. Forskning om og med mennesker kan anvendes til såvel selvstudium som grundstamme i metodekurser på forskellige niveauer og som forfriskende læsning – også for den garvede forsker.

Overvågning i sundhedsvæsenet handler om patientkontakt og fokuserer på de nye måder, sundhedsprofessionelle tilgår patienter og borgere gennem overvågning. Bogen kortlægger, hvordan overvågning er blevet en udbredt praksis, og den viser, hvordan studerende og sundhedsprofessionelle kan reflektere over denne udvikling inden for sundhedsvæsenet. Bogen er skrevet til læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, jordemødre, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle, som dagligt mødes med patienter. Med afsæt i illustrative eksempler gennemgås, hvordan overvågning kan få værdi i klinisk sammenhæng, idet man skærper sit blik for forskellen på det at våge og det at overvåge. Overvågning i sundhedsvæsenet er inddelt i to dele. Første del præsenterer en oversigt over, hvordan patienter og borgere overvåges i primær og sekundær sundhedssektor. Anden del beskriver mere specifikt, hvordan børn, psykisk syge, demente og døende overvåges. Denne overvågning kan foregå på en respektfuld og reflekteret måde, som har værdi for både patienter, borgere og de sundhedsprofessionelle. Men det er en central pointe, at der også bør være blik for alternativer til denne praksis.

Klinisk forskningsmetode giver en introduktion til klinisk forskning, og denne 4. udgave af bogen imødekommer det fortsatte behov for en basal, bred lærebog inden for de kliniske forskningsdiscipliner. Klinisk forskning vil altid være en stor og vigtig udfordring som drivkraft for den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet og den optimale behandling af patienterne. Området spænder vidt, fra laboratoriet over afprøvning af lægemidler til undersøgelse af patientpopulationer. Metoderne varierer fra simple spørgeskemaundersøgelser til brug af kompliceret apparatur. Fællesnævneren er, at patienten og en stringent videnskabelig tankegang er i centrum. Bogen er i denne udgave væsentlig revideret og forbedret med bl.a. et helt nyt kapitel 2, som giver en grundig gennemgang af den praktiske gennemførelse af et projekt. Der er ligeledes udvidede kapitler om bl.a. litteratursøgning, GCP, protokol og jura. Epidemiologikapitlet er centralt i bogen og gennemgår forskellige studiedesigns, hvoraf to – det randomiserede kliniske forsøg og de kvalitative metoder – desuden beskrives i selvstændige kapitler. Bogen beskriver, hvad der driver god forskning og selve forskningsprocessen, og den henvender sig bredt til læger og studerende ved de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Også andre faggrupper i sundhedssektoren, fx sygeplejersker, fysioterapeuter, humanbiologer, biokemikere og farmaceuter, samt ansatte i medicinalindustrien kan have stor glæde af bogens praktiske råd og konkrete eksempler.

Screeninger i klinisk praksis sætter fokus på det stigende antal screeninger, der foretages overalt i sundhedsvæsenet. Bogen har kapitler om udviklingen og vurderingen af nye instrumenter, ligesom den beskriver implementeringen af nye typer screeninger, og hvordan man kan bedømme de resultater, som indsamles. Der er også kapitler om de etiske, sociologiske og pædagogiske aspekter. Bogen er skrevet til alle sundhedsprofessionelle, som arbejder med screening. Den kan anvendes i både teoretisk og klinisk undervisning. Det gælder især på præ- og postgraduate niveau, fx i undervisning af studerende på master- og kandidatuddannelser. Men den vil i høj grad også være relevant for de mange klinikere, der screener borgere eller patienter i hverdagen. I sin helhed giver bogen et godt overblik over screening som samlet fænomen, men man kan også sagtens læse udvalgte kapitler. Screeninger i klinisk praksis beskriver hele processen fra udviklingen af nye instrumenter til færdig implementering i klinisk praksis. Bogen viser, hvad der er fælles for alle typer screeninger, og hvad de kan bruges til. Samtidig giver den inspiration til en faglig diskussion af, hvornår det er relevant at foretage screeninger. Her er det afgørende, at de sundhedsprofessionelle kun anvender nødvendige instrumenter, og at screeningsresultaterne kommer borgere og patienter til gode. De enkelte kapitler præsenterer alle et konkret eksempel på et typisk screeningsinstrument. Herefter beskrives de enkelte emner mere generelt. Til slut giver alle kapitler forslag til videre refleksion.

Sundhedsvæsenet styres og indrettes meget forskelligt fra land til land. Denne bog fremlægger nogle centrale modeller, begreber og teorier, som kan anvendes til at beskrive, forstå og vurdere sundhedsvæsenet og dets indsats. Der gøres rede for de fremherskende sundhedspolitiske temaer, for de gængse styringsredskaber, og for de mest anvendte sundhedsøkonomiske metoder. Hovedelementerne i de mange sundhedsreformer, som præger sundhedsvæsenet internationalt såvel som i Danmark, præsenteres, og bogen indeholder en deltaljeret gennemgang af det danske sundhedsvæsen år 2015 med beskrivelse af strukturer, personale og aktiviteter. Forfatterne repræsenterer forskellige faglige kompetencer, som hver bidrager med sit perspektiv på sundhedsvæsenet og dets mange aspekter. Bogens målgruppe er lægestuderende og folkesundhedsvidenskabsstuderende samt studerende på de mange andre uddannelser med relation til sundhedsvæsenet. Også læger, sygeplejersker, andre sundhedsprofessioner, administratorer og politikere kan have glæde af bogen, som også er velegnet som opslagsbog. Bogens redaktører: Signild Vallgårda er cand.mag. (historie), dr.med. professor ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut  for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Allan Krasnik er cand. med., speciallæge i samfundsmedicin, Master of Public Health, ph.d., professor ved afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab.  

Prioritering i sundhedsvæsenet er et helt uundgåeligt tema. Det danske sundhedsvæsen står overfor komplekse udfordringer: en aldrende befolkning, stærkt stigende udgifter til sygehusmedicin og lavere vækstrater i samfundet. Dette kræver valg og fravalg – prioritering på et oplyst grundlag! Men den danske debat om prioritering i sundhedsvæsenet savner substans. Debatten er fattig på analyse, fattig på begreber og fattig på vilje til at imødegå situationens alvor. I vores nabolande behandles prioritering mere seriøst og frugtbart. Det kunne Danmark lære meget af. I denne bog argumenteres for, at vi i langt højere grad bør se systematisk på forholdet mellem sundhedsmæssig gevinst og omkostninger, end det er tilfældet i dag. Det vil være passende at indføre en prioriteringsmodel som den norske eller engelske, hvor man anvender internationalt anerkendte metoder. Mere konkret bør der oprettes et nationalt prioriteringsråd, der især skal diskutere de værdimæssige spørgsmål ved prioritering. Der bør også oprettes et institut, der gennemfører medicinske teknologivurderinger, som bl.a. anslår, hvor omkostningseffektive nye behandlingsformer er.

Kompendium i kvalitetsudvikling - rammer og redskaber er tænkt som kvalitetsudviklerens ”kittelbog”. I tre letlæste kapitler giver kompendiet læseren en praktisk indføring i basale forbedringsvidenskabelige metoder med særligt fokus på forbedringsmodellen og statistisk kvalitetsudvikling. Bogens opbygning I kapitel 1 lærer læseren at anvende PDSA-metoden til at udvikle, afprøve og implementere forbedringsideer i praksis. Kapitel 2 introducerer seriediagrammet som et enkelt og effektivt redskab til at vise, at ændringerne medfører reelle forbedringer. Kapitel 3 giver gode råd om praktisk dataindsamling, -behandling og -analyse og viser, hvordan man med frit tilgængelige computerprogrammer kan lave sig enkle systemer til formålet. Målgruppe Kompendiets målgruppe er studerende på sundhedsuddannelser samt klinikere og andre sundhedsprofessionelle, som ønsker at forbedre den faglige kvalitet af eget arbejde. Det repræsenterer dermed et tiltrængt supplement til den omfattende litteratur om kvalitetsledelse og -organisation i sundhedsvæsenet, som ofte forbigår de nødvendige lavpraktiske håndgreb til kvalitetsforbedring, som enhver sundhedsprofessionel har brug for at kunne.