Klinisk praksis

Klinisk akupunktur for sundhedsprofessionelle har til formål at introducere akupunktur i et nutidigt lys, så behandlingsmetoden på et opdateret grundlag kan indgå som smertebehandling og symptomlindring. Akupunkturen tager udgangspunkt i nutidig viden og bygger direkte videre på de basalvidenskabelige fag, som der undervises i på de sundhedsfaglige uddannelser. Bogen er målrettet udredning og behandling af smerter, som er en stor udfordring på tværs af mange forskellige diagnoser. Målet med denne bog er, at akupunktur på et velargumenteret grundlag kan komme de borgere og patienter til gode, som har brug for hjælp til smertelindring og bedring af deres funktionsproblemer.Bogen er skrevet til både den kommende og den erfarne kliniker, som ønsker at lære at anvende akupunktur og få inspiration til klinisk kompetenceudvikling.

Behovsvurdering – grundlag og praksis I ethvert sundheds- og socialfagligt arbejde er behovsvurderingen udgangspunkt og omdrejningspunkt i det faglige arbejde i praksis. Behovsvurderinger udgør en central og meget betydningsfuld opgave for alle professionelle, der arbejder for og sammen med borgere og patienter på sundheds- og socialområdet i kommuner og regioner. Det er denne lærebogs ambition at bidrage med en udfoldet og sammenhængende beskrivelse af behovsvurderingen som fagligt tema og opgave. Målet er at bidrage til indsigt i og forståelse af udfoldelsen af behovsvurderinger i faglig praksis. En forståelse, der også kan bidrage til udvikling og forbedring af praksis til gavn såvel for de involverede; det være sig borgerne som de mange forskellige professionelle og faglige ledere, der har ansvar for at foretage behovsvurderinger på sundheds- og socialområdet. Bogen henvender sig til studerende og undervisere på professionsbachelorniveau inden for de sundheds- og socialfaglige professionsuddannelser samt studerende på diplom-, master- og kandidatniveau. Målgruppen er endvidere uddannede medarbejdere, udviklingskonsulenter og forskere, der til dagligt arbejder i og med faglig praksis og vurderinger af borgernes/patienternes behov for sundheds- og socialfaglige indsatser.

”Hvilke sener består rotator cuff´en af? Skal en platfod behandles? Er denne skade så alvorlig at patienten hellere skal ses af en mere erfaren kollega?” Alle som har eller skal stifte bekendtskab med det ortopædkirurgiske speciale vil blive mødt af disse eller lignende spørgsmål. Om man er nyuddannet læge, i begyndelsen af sin speciallægeuddannelse, medicinstuderende eller sygeplejerske på en ortopædkirurgisk afdeling, eller hvis man sidder i almen praksis, vil man ofte blive mødt med nye problemstillinger, som kræver et mere eller mindre hurtigt svar. Ortopædkirurgi i klinisk praksis er første udgave af en ny lærebog om det ortopædkirurgiske speciale. Bogens formål har været at give et overblik over de mest relevante kliniske problemstillinger og diagnoser, og samtidig formidle denne viden kompakt og let læselig. På lidt mere end 500 sider giver de to forfattere en struktureret gennemgang af akutte og kroniske tilstande og af, hvordan disse tilstande diagnosticeres, udredes og behandles. Opbygningen af bogen er tænkt lidt anderledes end tidligere danske basisbøger i ortopædkirurgi, hvor teksten har båret mere præg af sammenhængende prosaafsnit. En masse kliniske billeder, tegninger, tabeller og faktabokse gør de kliniske tilstande mere håndgribelige og gør det desuden muligt at bruge denne lærebog som opslagsbog i den travle kliniske hverdag. I bogen gennemgås alle relevante kliniske tilstande (del I) med særlig fokus på de akut behandlingskrævende tilstande (del II). Desuden belyses de systemiske tilstande som tumorer, osteoporose, blødninger, koagulopatier og gigt (del III), som ikke direkte ligger indenfor det ortopædkirurgiske speciale, men som ofte har stor betydning for patientens udredning og behandling. Afslutningsvis vender vi blikket mod de praktiske færdigheder som suturteknik, bandageringsteknik, den ortopædkirurgiske patient og smertebehandling (Del IV), som gør bogen til en nyttig ledsager i den kliniske hverdag. Bogen giver desuden adgang til en online version, som vil gøre det muligt at nærlæse enkelte kapitler, når man støder på problemet og ikke har bogen med sig.

Psykiske lidelser er blandt de hyppigste og mest omkostningstunge sygdomme i befolkningen. Der er psykiske lidelser i næsten alle familier, og alle læger vil uanset speciale møde mennesker med psykiske lidelser i deres virke. Udforskningen af årsagerne til psykiske lidelser og behandlingen af dem er heldigvis i en rivende udvikling. Klinisk psykiatri giver en grundig indføring i dette komplekse speciale, med et stærkt fokus på den psykiatriske undersøgelse, diagnostik, epidemiologi og evidensbaseret behandling. Klinisk psykiatri, 4. udgave, er stærkt revideret med mange nye bidragsydere og kapitler, herunder psykopatologi, den psykiatriske journal, akut psykiatri, psykofarmakologisk behandling, psykoterapi og psykosociale interventioner. Som noget nyt er tilføjet særskilte tværgående kapitler om psykopatologi, den psykiatriske journal, akut psykiatri, psykofarmakologisk behandling, psykoterapi og psykosociale interventioner. Klinisk psykiatri henvender sig først og fremmest til medicinstuderende, men også læger i videreuddannelse, praktiserende læger samt andre sundhedsprofessionelle vil have glæde af bogen som opslagsværk. Ved køb af Klinisk psykiatri,4. udgave, følger gratis adgang til bogens elektroniske version. Kontakt os venligst på forlaget@munksgaard.dk for at rekvirere Psykiatrisk journal fra Munksgaard.

„Mennesket både er kroppen og har en krop. Man er kroppen i oplevelse og handling, når man mærker sig selv, og når man udtrykker sig. Man har en krop i tanken og i sproget – når man ser på sig selv udefra, som i et spejl, og når man vurderer sig selv i tanke og ord. Det man ser udefra, skal helst være identisk med det, man mærker.“ Krop, selvopfattelse og identitet hænger uløseligt sammen, når man som underviser i bevægelsesfaget ønsker at give deltagerne mulighed for at udvikle handlekompetence – hvad enten det er mennesker med eller uden handicap, man står overfor. Og selvom læreren er autoriteten i den situation, så sker der også noget med hende i undervisningssituationen – afhængig af den undervisningsform, hun vælger. Mennesket i bevægelse beskriver i et klart og letforståeligt sprog, hvilke videnskabssyn, der ligger til grund for forskellige didaktiske og pædagogiske tilgange til træning. Således får både den studerende og underviseren en god ballast til at vælge og eksperimentere med sin egen form. I bogens nu 4. udgave er der foretaget en omfattende omskrivning af alle bogens kapitler og tilføjet ny forskning i forhold til handicap, rehabilitering og bevægelse. De sidste tre kapitler i bogen belyser udvalgte aspekter, som kan være nyttige for alle de professioner, der møder mennesker med handicap i det daglige arbejde. Kapitlerne er på et højere niveau end de første otte, da tanken er, at også mere erfarne studerende fx på kandidat- og masterniveau kan gøre brug af disse. Bogen henvender sig til faggrupper, der beskæftiger sig med bevægelse, udvikling og rehabilitering, fx terapeuter, pædagoger, idræts- og speciallærere.

Screeninger i klinisk praksis sætter fokus på det stigende antal screeninger, der foretages overalt i sundhedsvæsenet. Bogen har kapitler om udviklingen og vurderingen af nye instrumenter, ligesom den beskriver implementeringen af nye typer screeninger, og hvordan man kan bedømme de resultater, som indsamles. Der er også kapitler om de etiske, sociologiske og pædagogiske aspekter. Bogen er skrevet til alle sundhedsprofessionelle, som arbejder med screening. Den kan anvendes i både teoretisk og klinisk undervisning. Det gælder især på præ- og postgraduate niveau, fx i undervisning af studerende på master- og kandidatuddannelser. Men den vil i høj grad også være relevant for de mange klinikere, der screener borgere eller patienter i hverdagen. I sin helhed giver bogen et godt overblik over screening som samlet fænomen, men man kan også sagtens læse udvalgte kapitler. Screeninger i klinisk praksis beskriver hele processen fra udviklingen af nye instrumenter til færdig implementering i klinisk praksis. Bogen viser, hvad der er fælles for alle typer screeninger, og hvad de kan bruges til. Samtidig giver den inspiration til en faglig diskussion af, hvornår det er relevant at foretage screeninger. Her er det afgørende, at de sundhedsprofessionelle kun anvender nødvendige instrumenter, og at screeningsresultaterne kommer borgere og patienter til gode. De enkelte kapitler præsenterer alle et konkret eksempel på et typisk screeningsinstrument. Herefter beskrives de enkelte emner mere generelt. Til slut giver alle kapitler forslag til videre refleksion.