Forfatterinterview om bogen 'Livet som indsats'

Det var med livet som indsats, at man gik til lægen indtil slutningen af 1800-tallet, fortæller journalist og forfatter Klaus Larsen, i sin nye bog Livet som indsats – galskab og gennembrud i medicinen. Indtil da havde lægekunsten i århundreder fremsat mange forskellige – og ofte mere skadelige end gavnende – teorier om, hvad der forårsagede sygdom:  

Foto af Claus Boesen“Før 1865 eksisterede der ikke medicin i betydningen af en videnskabelig evne til at helbrede folk. Der fandtes overtro, der fandtes magi, og der fandtes spekulative luftkasteller,” fortæller Klaus Larsen og griner, da vi snakker med ham om hans nyeste udgivelse. 

Klaus Larsen er journalist på Ugeskrift for Læger og har tidligere udgivet flere bøger om medicinen og lægefagets udvikling, heriblandt Dødens teater, Smitstof og senest Den blege rytter. Klaus Larsen fortæller, hvordan han gennem tiden er faldet over mange mærkelige historier, der ikke helt har passet ind i sine tidligere bøger, og forklarer, hvordan Livet som indsats netop er:  

“En samling af alle de skøre og mærkværdige ting, der er sket i medicinens historie, og ikke mindst de tilfældigheder, der har ført til nogle af de største gennembrud inden for medicinsk behandling.”

Medicinens arvesynd

Når vi i dag ubekymret kan tage til lægen med selv de mindste problemer, skyldes det, at medicinen og lægekunsten har udviklet sig drastisk fra den pseudovidenskabelige, nærmest voodoo-lignende praksis, den engang havde karakter af. I Livet som indsats fortæller Klaus Larsen, hvordan de behandlinger og hypoteser, der i århundrede udgjorde grundlaget for den medicinske tradition, i højere grad var baseret på gætværk og spekulationer end konkrete observationer og eksakt viden. Heriblandt udpeger Klaus Larsen den græske læge Hippokrates’ skelsættende teori om, at sygdom skyldes ubalance mellem kroppens fire væsker – blod, slim, sort galde og gul galde. “Medicinens arvesynd” kalder han Hippokrates’ teori og forklarer, hvordan denne teori ledte til, at læger i hundredvis af år behandlede alskens sygdom ved at årelade patienterne – en behandling, der, i de fleste tilfælde, førte til den visse død.

I Livet som indsats forklarer Klaus Larsen, hvordan medicinen i årevis stod tilbage fra de andre videnskaber, blandt andet på grund af en vis stædighed hos de medicinske fakulteter, hvor de insisterede på at hylde en ældgammel tradition baseret på spekulative antagelser, som i sidste ende resulterede i, at læger gentog de samme fejl igen og igen.  

”Det var den tyske læge Robert Koch og den franske biokemiker Louis Pasteurs opdagelse af de sygdomsfremkaldende bakterier i 1870’erne, der for alvor gjorde medicinen til en videnskab,” fortæller Klaus Larsen og fortsætter:  

”Indtil da, havde lægerne slået flere mennesker ihjel, end de havde helbredt.”  

Det skyldes blandt andet en høj dødelighed efter operationer. I bogen forklarer Klaus Larsen, hvordan den skotske kirurg Joseph Lister udviklede en antiseptisk metode til operationsstuen baseret på en karbolopløsning, fordi det havde vist sig effektivt til at fjerne lugten fra kloakker. At skøre påfund og tilfældige indskud har medført, at vi i dag kan lægge os sikkert under kirurgens kniv eller tage til lægen med både små og store bekymringer, er netop selve udgangspunktet for Klaus Larsens nyeste bog Livet som indsats: 

”Livet som indsats henvender sig til alle, som er bare den mindste smule interesseret i sygdom og sundhed. Det handler i bund og grund om, hvordan vi er kommet frem til dér, hvor vi er i dag,” siger Klaus Larsen. 

Lægekunsten på vrangen

Bogen vidner om alle de tilfældigheder og skøre ideer, historier og påfund, der i sidste ende ledte til nogle af de største medicinske gennembrud. Selv om Klaus Larsen beskriver Livet som indsats som en bog, der vender lægekunstens historie på vrangen, understreger han udtrykkeligt, at han har den største respekt for lægeprofessionen og lægevidenskaben. Det krævede nemlig stort mod at fremstille nye ideer, hypoteser og behandlinger, og ofte måtte lægerne også selv sætte deres liv som indsats i søgen på de store gennembrud:  

”Lægerne har jo ikke udført nogle af disse behandlinger i ond tro. De troede på de forskellige hypoteser, teorier og medicinske behandlinger og måtte endda også stille deres egen krop til rådighed til tider, med fare for liv og lemmer, når de fik en ny idé.” I bogen beskriver Klaus Larsen, hvordan læger gennem årene blandt andet har måtte sluge farlige sygdomsbakterier eller føre et kateter ind i hjertet på sig selv for at bevise, at det kunne lade sig gøre - da ingen andre ville lægge krop til så vanvittig en idé.  

Klaus Larsen beskriver til slut, hvordan vejen til vores moderne og velfungerende medicin er brolagt med adskillelige fejltagelser, groteske eksperimenter og utallige tilfældigheder. Livet som indsats er en bog, der tager os bag om medicinens historie og ind til kernen af alle de uventede sammentræf og mærkværdige idéer, der er skyld i, at vi i dag kan kalde medicinen en videnskab, der dagligt udretter mirakler og redder liv.