Læs interviewet om "Hjælpemiddelformidling"
Vil styrke både de ergoterapeutstuderende og fagprofessionelles evne til at formidle hjælpemidler.
Hjælpemiddelformidling - en stor del af ergoterapeut-verden
“Mit bedste bud er, at mindst 70 procent af alle ergoterapeuter på et eller andet tidspunkt stifter bekendtskab med hjælpemiddelformidlingsområdet,” udtaler Didde Neuchs Christensen, centerchef på Hjælpemiddelcentret i Københavns kommune, som sammen med Alice Røpke, underviser på Ergoterapeutuddannelsen ved Københavns professionshøjskole, netop har udgivet bogen Hjælpemiddelformidling - metoder og praksis på hjælpemiddelområdet. En bog der, som titlen hentyder, har til formål at styrke både de ergoterapeutstuderende og fagprofessionelles evne til at formidle hjælpemidler, når de – med stor sandsynlighed – stifter bekendtskab med området i deres virke som terapeut.
Det handler om, at få ergoterapeuternes tavse viden frem
God hjælpemiddelformidling handler om at matche borgeren og produktet, og i følge de to forfattere findes vejen dertil gennem dét, som de kalder for ‘Ergoterapeuternes tavse viden’. Didde forklarer, at “det er den viden, som ergoterapeuter har, omkring de forskellige typer af analyser, de kobler sammen, for at lave den gode hjælpemiddelformidling.” Hun tilføjer, at bogen af samme grund indeholder de tre vigtigste analyser; en aktivitets-, lovgivnings- og produktanalyse, som ergoterapeuten per refleks kobler og anvender til hjælpemiddelformidling, samt en beskrivelse af, hvordan kombinationen af de tre i praksis fremmer muligheden for et match mellem borger, aktivitet og produkt, “og den beskrivelse synes jeg er forbedret, i forhold til i det gamle materiale,” afslutter Didde.
En opskrift-bog til de studerende
De to forfattere håber, at deres nye bog kan hjælpe de ergoterapeut-studerende i funktionen som en generel “opskrift-bog”. Alice forklarer, at bogen af samme grund indeholder både nye og nytænkte generiske modeller, som skal gøre det nemmere for de studerende at forstå og praktisere den ‘tavse viden’, som garvede ergoterapeuter mestrer. Til at belyse bogens nye og i højere grad generiske analyse- og begrebsmodeller, tilføjer Alice, at bogen indeholder nye cases, som illustrerer hvordan de nye modeller anvendes i praksis – og hermed gør det lettere at ‘følge opskriften’.
Bogen er desuden også relevant for de allerede faguddannede, som inspiration til hvordan de kan arbejde med hjælpemidler på nye, gavnlige måder. Det er således et værk, der med sin kombination af teori og praksis formår at favne og gavne bredt inden for ergoterapeut-verden.
