Forstå og forebyg vold

Vold er et voldsomt ord og sætter ofte billeder i gang om en voldsmand og et offer. Men forfatterne definerer vold sådan: ”Det er oplevelsen af en handling, der er det vigtige, ikke hensigten med den.” Holdningen i bogen er derfor, at hvis ansatte føler sig truet eller krænket på arbejdet, er det arbejdspladsens ansvar at iværksætte voldsforebyggende tiltag. Ideen med Forstå og forebyg vold er, at man må kende årsagerne til, hvorfor aggressioner og vold opstår, før man kan forebygge. I bogen introduceres en RRR-model, der er et tværfagligt refleksionsredskab. Modellen er anvendelig til analyse af tilspidsede situationer, hvor vold og aggressioner kan opstå. RRR-modellen står for Relation, Rygsæk, og Ramme, og viden om alle tre elementer i modellen har betydning for, hvor godt personalet er ”klædt på” til at håndtere de svære situationer i arbejdslivet. Forstå og forebyg vold henvender sig til det tværfaglige personale i social- og sundhedssektoren.
Forstå og forebyg vold

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788762805828
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
01. august 2005
Sider:
208
Redaktør:
Lissi Hansen

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies