Fås som

Bog

Pris pr. stk.

325,00 kr.

260,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

325,00 kr.

260,00 kr. ekskl. moms

Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab

I fjerde udgave af Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab beskriver 18 forskere forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, der spænder fra interviews, diskursanalyse og antropologisk feltarbejde til epidemiologi, spørgeskemaundersøgelser og registerstudier. Bogen rummer også kapitler, der konkret og anvendelsesorienteret beskæftiger sig med, hvad teori er og hvordan teori forholder sig til metode. Nyt i bogen er et kapitel om fænomenologisk metode og etnografisk metode. De øvrige kapitler er reviderede og opdaterede.

Bogen henvender sig til dem, der står over for en folkesundhedsvidenskabelig forskningsopgave, og som ønsker hjælp i valg og afvejning af metoder. Nye forskere og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, fx sygepleje-, jordemoder-, ergo- og fysioterapeutuddannelserne, samt studerende på universitetsuddannelser i medicin, folkesundhedsvidenskab og andre sundhedsfaglige kandidat- og masteruddannelser vil have glæde af bogen.
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788762810280
Udgave:
4
Udgivelsesdato:
14. april 2011
Sider:
352
Redaktør:
Martin Toft

ANMELDELSER

Bogen omfatter i alt 14 velskrevne kapitler. (...)meget stærkt med en særdeles velskrevet og tankevækkende kritik af grundlaget for sundhedsvidenskabernes traditionelle præference for det "objektivt målbare". (...)denne bog vil være en øjenåbner for mange flere end den erklærede målgruppe.
Vibeke Bællum, Tandlægebladet, juni 2011
Blad18. juli 2011
"Dette er den fjerde udgave af ”Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab”, der siden den første udgave udkom i 1996, er blevet en meget benyttet grundbog [...] Til dem, der kender den tidligere udgave af bogen, kan nævnes, at bogen har fået et nyt kapitel om fænomenologiens filosofi, metode og værktøjer. [...] Bogen er en glimrende brugsbog, der kan give inspiration til metodevalg ved indledningen til en akademisk opgave eller et udviklingsprojekt. Den giver en velunderbygget oversigt med fokus på fordele og faldgruber ved de forskellige metoder, og hvert kapitel slutter med en uddybende litteraturliste, hvor man kan gå på jagt efter de bøger, der for alvor skal hjælpe en med at dykke ned i pågældende metode."
Ulla Pedersen, ergoterapeut, MSU
DSEF Nyhedsbrev 04. august 2011
"Bogens styrke er, at den kort og præcist indfører læseren i det kvalitative forskningsinterview, feltarbejde og deltagerobservation, forskellige analyseformer og sammenlignende undersøgelser." [...] "På trods af at bogen beskriver emner, som kan være vanskelige at formidle, er den skrevet i et let og tydeligt sprog. Det skinner igennem, at forfatterne til de enkelte kapitler besidder både teoretisk og praktisk indsigt i deres forskningsfelter, hvilket gør bogen velegnet som opslagsværk."
Pia Koustrup, Lektor, SD, Cand. Cur.
Uddannelsesnyt nr. 3, 2011 26. september 2011
"Bogen giver et fremragende og omfattende introduktion til det tværfaglige folkesundhedsvidenskabelige forskningsfelt og præsenterer en bred vifte af forskningsmetoder til belysning af folkesundhedsvidenskabelige problemer. [...] I et let tilgængeligt sprog guides man her som læser gennem forskellige måder at forstå og anvende teori-begrebet på inden for de forskellige akademiske traditioner. De fleste studerende på fysioterapiuddannelserne vil givet have udbytte af at læse kapitlet i forbindelse med udarbejdelse af bachelor-opgaver, uanset om der i opgaven anvendes en kvalitativ eller kvantitativ metode. [...] Der er generelt anvendt et præcist og let tilgængeligt sprog og bogen er velstruktureret og let at gå til. Bogen kan anvendes som opslagsbog via indholdsfortegnelse/stikordregisteret eller læses fortløbende. Alle kapitler er krydret med eksempler fra 'den virkelige folkesundhedsvidenskabelige verden' [...]"
Mette Aadahl
Fysioterapeuten 28. oktober 2011
"Jeg kan sagtens anbefale denne bog til kollegaer, som interesserer sig for forskningens metoder og forr hvilke krav, forskning skal overholde for at kunne kalde sig videnskabelig. En super god bog. Jeg bruger den hele tiden".
Sus Hartung
Tidsskrift for Jordmødre11. februar 2013

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies