Fås som

Bog

Pris pr. stk.

175,00 kr.

140,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

175,00 kr.

140,00 kr. ekskl. moms

Arbejdsmedicin i praksis

Bogens tekst er en gennemgang af arbejdsmedicinen som den folder sig ud nu til dags. Siden arbejdsmedicin opstod som moderne speciale i 70'erne, er det fysiske arbejdsmiljø bedret væsentligt bl.a. gennem indførelse af Arbejdsmiljøloven. Rent arbejdsbetingede sygdomme er derfor nu sjældne, og arbejdsmiljøet er snarere en faktor blandt mange, der kan skade eller fremme sundheden for en bestemt person.


Denne bog præsenterer et tidssvarende syn på arbejdsmedicinen som en praktisk disciplin, der dels sætter fokus på arbejdsrelaterede sygdomme, men i høj grad også fokuserer på arbejdets og arbejdspladsens muligheder for decideret at fremme den enkeltes sundhed samt vigtigheden af at bevare en tilknytning til arbejdslivet trods evt. sygdom. Den moderne arbejdsmedicins formål er således både at hjælpe mennesket på arbejdspladsen og at hjælpe arbejdspladsen med at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte.


Bogen kan anvendes som lærebog på medicinstudiet. Den formidler praktisk orienterede anvisninger og tanker til inspiration for både arbejdsmedicinere, praktiserende læger og hospitalslæger, der har mod på at inddrage arbejdsmedicinske perspektiver i deres kliniske praksis.
 

Arbejdsmedicin i praksis

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788762812024
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
27. marts 2013
Sider:
176
Redaktør:
Britta Østergaard

ANMELDELSER

"Denne bog henvender sig til enhver sundhedsprofessionel og kan måske også være til nytte for medlemmer af virksomheders sikkerhedsorganisationer og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Bogen er skrevet med stor entusiasme af fire speciallæger i arbejdsmedicin. De videregiver deres mangeårige erfaring fra arbejde i virksomheder og arbejdsmedicinske klinikker med mindre vægt på den videnskabelige erfaringsbaggrund fra arbejdsmedicinsk forskning. Et fremragende initiativ, som er helt på linje med den formidling og metode, som arbejdsmedicinens fader Bernadino Ramazzini anvendte i slutningen af 16 hundredetallets Italien. Måtte bogen få vid udbredelse blandt arbejdsmiljøprofessionelle og medvirke til øget trivsel og sundhed blandt alle danske, som deltager på arbejdsmarkedet."
Finn Gyntelberg, Professor emeritus, dr. med.
03. juni 2013
"Bogen kan give inspiration til et større samarbejde mellem virksomheder og læger, og den sætter fokus på, at lægernes viden i langt større omfang bør benyttes på arbejdspladserne."
Lilli Kirkeskov
Ugeskrift for læger20. juni 2013

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies