Laboratorieanalyser er en app for klinisk personale, yngre læger og medicinstuderende. Appen repræsenterer 'state of the art' inden for klinisk biokemi og medicin.
Appen består først og fremmest af en alfabetisk gennemgang af de enkelte analyser inden for veneblod, arterieblod, cerebrospinalvæske, urin, fæces, ascitesvæske, pleuravæske og sved. Lægemiddelanalyser omtales også. Man kan desuden læse en gennemgang af, hvordan laboratorieresultater rekvireres, præsenteres og fortolkes.
Appen fokuserer på de relevante kliniske oplysninger og repræsenterer et godt værktøj i klinikken.