
Jens Lassen
Jens Lassen har over 35 års erfaring med salg og salgsledelse fra jobs i forskellige danske virksomheder. I mere end femten af årene har han solgt rådgivningsydelser. Han er lektor ved IBA Erhvervsakademi Kolding, hvor han underviser inden for salg og bl.a. har gennemført en lang række uddannelsesforløb for salg og kundeservice for danske finansielle rådgivningsvirksomheder, ejendomsmæglere, vikar- og rekrutteringsbureauer, kommunale serviceafdelinger m.m. Sideløbende driver han selvstændig virksomhed (www.ekspansion.com) med fokus på at rådgive og hjælpe danske virksomheder med forskellige salgsudfordringer. Lassen er også bestyrelsesmedlem i flere virksomheder, heraf også inden for rådgivning og serviceydelser, samt i virksomheder, som er i gang med en servitization-proces. Oprindeligt er Jens uddannet merkonom i markedsføring, eksamineret eksportør fra Den Danske Eksportskole i Herning, og har efterfølgende bl.a. taget en MBA i International Business samt en bestyrelsesuddannelse fra Århus Universitet. Derudover er han forfatter til bogen Eksportsalg (2015) og medforfatter til Supply chain management og marketing (2016), Morgendagens salg og salgsledelse (2020) samt Servitization – vejen til bæredygtig vækst og mersalg (2025).