Vurder selv evidens

Vurder selv evidens

er en hjælp til selv at vurdere evidens af videnskabelige publikationer. Bogen gennemgår på en enkel og systematisk måde de vigtigste begreber inden for evidensbaseret litteratur og metoder. Bogen henvender sig både til de garvede sundhedsprofessionelle, som efterspørger et bedre overblik og den studerende, som har brug for at få præsenteret et svært emne på en lettilgængelig og pædagogisk måde.

Bogens primære fokus er på publikationer, som omhandler kliniske interventionsundersøgelser, men bogen berører også principper i epidemiologisk forskning og epidemiologiske publikationer. I bogen findes et appendiks, hvor udvalgte emner indenfor statistisk analyse er beskrevet mere udførligt, fx vurdering af noninferioritetsstudier, principper i variansanalyse og brugen af absolut og relativ risiko. Desuden er der en liste over de typer af bias, som oftest forekommer i publikationer samt forslag til, hvordan man kan undgå dem.

 

Vurder selv evidens

er til alle, som har brug for en generel introduktion til området samt for en systematisk ”værktøjskasse”, der kan bruges igen og igen til at vurdere, om videnskabelige publikationer er gode eller ej.

 

Vurder selv evidens

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788762811119
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
07. oktober 2011
Sider:
96
Redaktør:
Martin Toft

ANMELDELSER

"[...] Bogen indeholder en kort gennemgang af undersøgelses-designs, parametre i statistisk analyse, samt særlige forhold for metaanalyser og epidemiologiske undersøgelser. En række bilag fungerer som hjælperedskaber. Bogen egner sig til grunduddannelsen, og til de ergoterapeuter i praksis som synes, at det er svært at læse og vurdere forskningsbaserede undersøgelser. "
Ulla Pedersen
DSEF Nyhedsbrev08. marts 2012