Traumatologi

Beskrivelse

ANMELDELSER

Fakta

Traumatologien er blevet væsentligt oprustet i Danmark i de senere år. Der er oprettet egentlige traumecentre, og netværket omkring disse er blevet udvidet (lægeambulancetjeneste, special-uddannede reddere mm.). Samtidig er der opstået et behov for en egentlig lærebog i traumatologi, som hermed imødekommes.

Bogen indledes med afsnit om fagets historie og en beskrivelse af, hvordan traumebehandlingen er organiseret. Herefter følger kapitler om skader i de enkelte organer og legemsområder. Kapitler om beredskab, sygepleje-, retslægelige og krisepsykologiske aspekter kompletterer bogen. En mængde gode tegninger og fotos illustrerer teksten og letter forståelsen.

Målgruppen er primært læger ansat i afdelinger med traumefunktion, de præhospitale team  samt medicinstuderende med interesse for området. Militære institutioner og overbygningsuddannelsen for reddere kan også drage nytte af bogen.