• Print

Sygepleje til ældre (i-bog)

Susanne Jastrup, Ellen Astrid Holm (red.)
Redaktører: Susanne Jastrup, Ellen Astrid Holm
Forfattere: ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788762818491 (i-bog)
ISBN: 9788762817296 (Bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 1
Sider: 320
Bestil vurderingseksemplar

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang. E-nøglen giver adgang til i-bogen i 48 måneder fra aktiveringsdatoen.

Sygepleje til ældre er en lærebog i geriatrisk sygepleje, som beskriver hyppigt forekommende fænomener i sygeplejen til ældre. Bogen er skrevet i et konstruktivt samarbejde mellem især læger og sygeplejersker, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, stor klinisk erfaring og forskningsmæssig indblik. Målet er, at læseren får større viden om de mest almindelige kognitive, psykologiske og fysiologiske ændringer, der har betydning for ældres sundhedstilstand og reaktioner på sygdom.

Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende, og den kan benyttes i den teoretiske undervisning relateret til ældre og i klinisk undervisning i både primær- og sekundær sektor. Bogen er også relevant for sygeplejersker ansat i det geriatriske speciale, det samme gælder på akutte modtageafsnit, på medicinske afdelinger og i hjemmeplejen. Den er også oplagt på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse inden for sygepleje til ældre generelt.

Sygeplejersker skal være gode til at identificere aktuelle og latente, potentielle behov hos ældre, og dette kræver indsigt i de særlige forhold, der knytter sig til høj alder og skrøbelighed. Sygepleje til ældre har derfor fokus på observationer, sygeplejerskens opgaver og ansvarsområder samt værktøjer, som kan anvendes til at håndtere typiske kliniske udfordringer på en hensigtsmæssig måde.

Cases er et bærende element i bogen, og her gives eksemplariske kliniske eksempler på de enkelte hovedemner.  

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.