• Print

Immunologi og transfusionsmedicin

,,,

ISBN: 9788762817616 (Bog)
ISBN: 9788762818132 (i-bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 4
Sider: 376


Kan købes fra: 18-08-2017

Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Immunologi og transfusionsmedicin er en stærkt revideret og opdateret udgave af den tidligere Transfusionsmedicin og intravenøs væsketerapi.

Bogen er inddelt i tre dele. I bogens første del fokuseres der på immunologien i teori og praksis. Her beskrives både de normale immunologiske reaktioner, og når immunsystemet svigter. Immunologiske undersøgelser, teknikker samt behandlingsprincipper indgår også i denne del samt kapitler om immundefekt og transplantation.

Den anden del lægger vægt på transfusionsmedicin, hvor blodets gang fra donor til patient og de forskellige transfusionskomplikationer og deres behandling beskrives. Der er ligeledes et kapitel om blodovervågning og smitteopsporing i forbindelse med transfusionsoverførte sygdomme, samt et kapitel om biobanker. Anden del indeholder også et kapitel vedr. specielle transfusionsmedicinske forhold i forbindelse med graviditet, fødsel og det nyfødte barn.

Sygeplejen i forbindelse med transfusionsmedicin er integreret i de to kapitler: »Forberedelse af patienten til transfusion« og »Transfusionsbehandling«, da behandling og sygepleje i den forbindelse skal ses som en helhed, der foregår ved patientens side.

Endelig beskrives anlæggelse, pleje og behandling af forskellige former for intravenøse katetre i tredje og sidste del.

Bogen er primært skrevet til sygeplejestuderende og færdiguddannede sygeplejersker, men mange andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet vil have gavn af at læse bogen – eller dele heraf. Det er vores hensigt, at bogen dels kan læses som en lærebog fra start til slut, dels kan anvendes som opslagsværk, hvor læseren kan dykke ned i det specifikke emne, som han/hun er interesseret i. Alle kapitler indeholder både specialviden og generel viden, og der vil forekomme overlap mellem kapitlerne, ligesom der er mange henvisninger kapitlerne imellem.

Bagsidetekst

Dette er 4. udgave af Immunologi og transfusionsmedicin, som i mange år har været lærebog på sygeplejeuddannelsen. Bogen har gennemgået en generel revision, og den er nu målrettet alle professionsuddannelserne.

Bogen er inddelt i tre dele. I bogens første del fokuseres der på immunologien i teori og praksis. Her beskrives både de normale immunologiske reaktioner, og når immunsystemet svigter. Immunologiske undersøgelser, teknikker samt behandlingsprincipper indgår også i denne del sammen med et kapitel om transplantation.

Den anden del lægger vægt på transfusionsmedicin. Her beskrives først blodtyper og blodtypeserologiske undersøgelser, og efterfølgende er der kapitler om blodets vej fra donor til patient, om transfusionskomplikationer og deres behandling samt et kapitel om blodovervågning og smitteopsporing i forbindelse med transfusionsoverførte sygdomme. Som noget nyt beskrives de enkelte blodprodukter og deres anvendelser detaljeret i to kapitler. Denne del indeholder også et kapitel om særlige transfusionsmedicinske forhold ved graviditet, fødsel og hos det nyfødte barn.

I tredje del beskrives anlæggelse, pleje og behandling af forskellige former for intravenøse katetre.

Bogen er primært skrevet til studerende på professionsuddannelserne, men den kan også med fordel anvendes af færdiguddannede fagpersoner, lægestuderende og læger. Bogen er den eneste lærebog, der har en omfattende beskrivelse af blodkomponenter og blodkomponentterapi, som det anvendes i Danmark. Bogen kan læses som en lærebog fra start til slut eller anvendes som opslagsværk, hvor læseren kan dykke ned i specifikke emner.

    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.