• Print

Etik i psykiatrien

ISBN: 9788762817999 (Bog)
ISBN: 9788762818958 (i-bog)
Udgivelsesår: 2018
Udgave: 1
Sider: 216
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Svære etiske situationer præger hverdagen i psykiatrien. Situationer, hvor man som fagprofessionel skal træffe nogle vanskelige valg. Grundværdier såsom respekt, ansvarlighed og faglighed udfordres, samtidig med, at det man ’skal’ eller ’kan’ gøre, ikke hænger sammen med det, man ’bør’ gøre.

'Etik i psykiatrien' identificerer de enkelte dilemmaer, som kommer til syne i forbindelse med behandling, tvang, fortrolighed, pårørendeinddragelse osv. Herunder præsenteres etiske dilemmaer i mødet med børn, unge og ældre patienter såvel som etiske dilemmaer specifikt knyttet til sygehus- distrikt-, social- og retspsykiatrien.

Etik på det psykiatriske område handler frem for alt om den enkeltes blik for patienten. Denne bog forsøger at skærpe dette blik og peger desuden på nye handlemuligheder.

Bogen henvender sig i særdeleshed til de mange studerende og professionelle, der har berøring med psykiatrien til hverdag. Men den er også relevant for alle, der beskæftiger sig med psykiatri på administrativt eller politisk niveau.

Hør Podcast med Jacob Brinkler her mariaguldager.dk/lydenafetbedreliv

Sygeplejersken

04-06-2018 

Bodil Bech Winther, viceklinikchef med

HR-ansvar, Klinik Psykiatri Syd, Region Nordjylland

Bogens fremstilling af psykiatriens praksis og etiske dilemmaer sker på en troværdig og letlæselig måde. Der fremstilles grundlæggende teori og enkelte praksisnære eksempler, som skaber en sammenhæng i argumentationen i forhold til budskabet. Bogen kan uden tvivl lægge op til refleksion og diskussion i klinisk praksis både mono- og tværfagligt. Den kan læses af både sygeplejestuderende og erfarne sygeplejersker. Bogen bliver således brugbar for en bred målgruppe i sygeplejen, og den kan være genstand for drøftelser og indgå i forskellige undervisnings- og praksisnære seancer. Bogen kan både stå på litteraturlisten til sygeplejestudiet og fungere som baggrundslitteratur for mere praksisnære dialoger.

Jacob Birkler er således lykkedes med at tage læseren med på rejse gennem det dilemmafyldte landskab, psykiatrisk sygepleje udøves i.

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.