• Print

Den blege rytter

De store epidemier der formede Europa 1300-1700

ISBN: 9788762815940 (Bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 1
Sider: 320
Kig i bogen

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.

Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden!

Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.

 

Larsen skriver med nerve og sans for detaljer, der holder læseren fast.

Weekendavisen

Af samme forfatter

Klaus Larsen (f. 1951), journalist på Ugeskrift for Læger. Udgav i 2014 Smitstof om lægevidenskabens moderne gennembrud, og i 2012 Dødens Teater om lægekunsten i Danmark fra oplysningstiden til 1840. 

I 2007 udgav han Ve og Velfærd, der blev nomineret som Årets Historiske Bog.

Klaus Larsen

Klaus Larsen

I programmet Ronkedorerne på Den2Radio taler Georg Metz og Egon Clausen bl.a. om Den blege rytter af Klaus Larsen.

Hør udsendelsen her

Ugeskrift for Læger

27-01-2017

Peter Skinhøj, professor, dr. med. 

"Klaus Larsen, journalist her ved Ugeskriftet, har allerede indskrevet sig som en betydelig medicinalhistorisk forfatter med sine to tidligere bøger ”Smitstof” og ”Dødens teater” og har nu systematisk arbejdet sig bagud i tiden, til, med især dansk afsæt, at gennemgå middelalderens og enevældstidens store epidemiske sygdomme, specielt Pestens hærgen 1350-1711. [...] Bogen er velskrevet, let læselig og med mange fine illustrationer. Anbefales varmt til alle med selv den mindste interesse for medicinalhistorie og infektionssygdomme."

Læs hele anmeldelsen her

historie-online.dk

08-03-2017 

Winnie Bak-Vidriksen

"Bogen er meget velskrevet og kommer godt rundt i medicinhistoriens og folketroens væsen i de europæsiske lande i perioden 1300-1700. Det hele understøttes at flot billedemateriale. Undertegnede havde glædet sig til at læse bogen om den blege rytter, og det blev bestemt ingen skuffelse."

Jyllands-Posten

26-02-2017 

Henrik Jensen

"Bogen er underholdende, og læsningen glider let. Inden for emnet er den en udmærket primer, som man siger på engelsk, eller på godt dansk med samme malermetafor: en fin grunder."

DBC

13-02-2017 

Jette Landberg

"Øjenåbnende bog om de store sygdommes betydning for nybrud og teknologisk udvikling. Skrevet så alle kan forstå den, populærvidenskab når det er bedst."

Ugeskrift for Læger

06-02-2017 

Peter Skinhøj

"Bogen er velskrevet, let læselig og med mange fine illustrationer. Anbefales varmt til alle med selv den mindste interesse for medicinalhistorie og infektionssygdomme."

Weekendavisen

20-01-2017 

Ulrik Langen

"Larsen skriver med nerve og sans for detaljer, der holder læseren fast. Og Larsen når vidt omkring – fra hygiejne og renovationsproblemer til behandlingsformer og folkelige forestillinger. Som en indføring i epidemiernes historie og deres religiøse, kulturelle og demografiske konsekvenser fungerer bogen fint. Fortællingen suppleres af mange fine og velvalgte illustrationer."

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.