• Print

Basal kvalitetsudvikling

ISBN: 9788762815209 (Bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 1
Sider: 234


Kan købes fra: 31-05-2017

Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder

Hvordan sikrer man patienterne den bedst mulige behandling og pleje? Og hvordan sikres det, at kvalitetsmåling er et meningsfuldt grundlag for faglig udvikling og ledelsesinformation, så meningsløse målinger og unødigt bureaukrati undgås? I et letlæst sprog beskriver bogen grundlaget for evidensbaseret behandling, hvordan kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gradvist kan forbedres, hvordan borgerne og brugerne af sundhedsvæsenet kan inddrages, og hvorfor kvalitet er det vigtigste tema i sundhedsvæsenet. Bogen giver et godt fundament for videre arbejde og tegner perspektiverne for kvalitetsudvikling i fremtidens sundhedsvæsen.

Bagsidetekst

Hvorfor kan kvalitet betragtes som sundhedsvæsenets vigtigste brand? Hvorfor betyder kvalitet ultimativt mest for dem, det hele drejer sig om, patienterne? Men også for læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessioner, for lederne i sundhedsvæsenet og for politikerne?

 

Basal kvalitetsudvikling beskriver i et letlæst sprog den nyeste viden om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Bogen giver en indføring i alt, hvad man bør vide om kvalitet og arbejdet med at monitorere, sikre, forbedre og udvikle kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Den beskriver også danske og internationale erfaringer med kvalitetsudvikling.

 

Målgruppen er især studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser, men også politikere og ledere på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Bogen er også yderst relevant for klinikere, dvs. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, radiografer, jordemødre, psykologer samt social- og sundhedsassistenter.

 

Basal kvalitetsudvikling er skrevet som alternativ til større lærebøger om samme emne. Målet har været at gøre stoffet nærværende og tilgængeligt for læsere uden specialviden, som har brug for et hurtigt overblik i det daglige arbejde med at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.

 

Basal-serien er introducerende bøger, som giver en indføring i alt, hvad man behøver at vide om centrale sundhedsfaglige temaer eller emner. Bøgernes formål er at give læseren de nødvendige forudsætninger for videre arbejde med de enkelte emner.

 

 

    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.