• Print

Anatomi og fysiologi - hånden på hjertet

,

ISBN: 9788762811256 (Bog)
Udgivelsesår: 2012
Udgave: 1
Sider: 516
Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder
Kig i bogen

Anatomi og fysiologi – hånden på hjertet er en del af en serie af naturvidenskabelige lærebøger til sygeplejerskeuddannelsen.
Bogen dækker de nødvendige basiskundskaber inden for anatomi og fysiologi, og den gennemgår alle centrale aspekter af kroppens opbygning og funktion:

• celler og væv
• kredsløbet
• respiration
• infektionsforsvaret
• fordøjelse
• stofskiftet
• nyrer og urinveje
• huden, øjet, øret
• nervesystem
• det endokrine system
• bevægeapparatet
• kønsorganer og forplantning

Desuden behandler den mere tematiske emner om det aktive menneske og normal aldring.

Layoutet er levende og pædagogisk opbygget, så læseren får mulighed for at få uddybet stoffet med faktuelle, kliniske og opsummerende informationer undervejs. Bogen tager afsæt i fagets læringsmål og den konkrete undervisning, og teksten suppleres af et stort antal illustrationer, cases, kliniske eksempler og faktabokse.

Til bøgerne i Hånden på hjertet-serien knytter sig et site med cases:
hånden-på-hjertet.munksgaard.dk

Se flere cases på cases.munksgaard.dk 

Rettelsesblad til figur 2. 35

I-bogen

Klik her for at logge ind og aktivere e-nøglen

Med bogen følger en i-bog, som er en digital udgave af bogen, suppleret med bl.a. notesbog, lydfiler, opgaver og meget mere. For at få adgang til i-bogen, skal du være oprettet som bruger og aktivere den e-nøgle, der er trykt forrest i bogen.

E-nøglen kan kun aktiveres én gang. Når en bruger har aktiveret en e-nøgle, kan den ikke bruges igen.

Sådan bruger du i-bogen

Oluf Falkenberg Nielsen

Lektor, cand scient i biologi og idræt. Har siden 1981 undervist i naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag på sygeplejerskeuddannelsen. Oluf Falkenberg Nielsen har desuden undervist på radiografuddannelsen og i efter- videreuddannelse af sygeplejersker. Ansat ved sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse, Region Sjælland.

Mette Juel Bojsen-Møller

Lektor, cand scient i humanbiologi, bachelor i biokemi. Siden 1998 fastansat underviser i naturvidenskabelige fag på sygeplejerskeuddannelsen. Mette Juel Bojsen-Møller har siden 2001 også undervist i sundhedsvidenskabelige fag, samt i efter- og videreuddannelse af sygeplejersker. Ansat ved Sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, København.

 

Bagsidetekst
Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet er en grundlæggende lærebog om kroppens opbygning og funktion. Bogen gennemgår alle centrale emner som celler og væv, kredsløbet, respiration, forsvar mod infektioner, fordøjelsen, stofskiftet, nyrer og urinveje, huden, øjet, øret, nervesystemet, det endokrine system, bevægeapparatet, kønsorganer og forplantning, og dertil kommer mere tematiske emner om det aktive menneske og normal aldring. Bogen dækker de nødvendige basiskundskaber inden for anatomi og fysiologi, og alle kapitler er rigt illustrerede. Layoutet er levende og pædagogisk opbygget, og læseren kan undervejs få uddybet stoffet med ekstra faktuelle, kliniske og opsummerende informationer. Anatomi og fysiologi – Hånden på hjertet er en lærebog til sygeplejerskestuderende, men andre studerende til fx fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, bioanalytiker, farmaceut samt studerende på ernæring og sundhed vil også have stor gavn af den. Hånden på hjertet er en bogserie inden for det naturvidenskabelige område, der foreløbigt tæller Anatomi og fysiologi, Sygdomslære, Farmakologi og Mikrobiologi. Bøgerne suppleres af en fælles hjemmeside med tværfaglige cases.

 

    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.