• Print

SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND

En bogserie for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i sygdom og sundhed.

Målet med serien er at gøre den bedste danske forskning tilgængelig for et større dansk publikum i en velskrevet form og efter internationale standarder.

Serien skal rumme udgivelser af monografier og antologier, ligesom den skal give rum for tværdisciplinære og mono-disciplinære udforskninger af det danske sundhedsvæsen og danske sundhedspraksisser. Serien er registreret med henblik på at sikre bibliometriske point (BFI) i henhold til nationale retningslinjer.

SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND redigeres af Lotte Huniche, Syddansk Universitet, og Klaus Høyer, Københavns Universitet.

Serien omfatter udgivelser, der kredser om etiske, historiske, kulturelle, ledelsesmæssige, organisatoriske, kommunikative, religiøse, teknologiske, juridiske, økonomiske og metodiske problemstillinger i relation til sygdom og sundhed belyst i et humanistisk, samfundsvidenskabeligt, videnskabsteoretisk, og/eller metodisk perspektiv.

Bogseriens udgivelser skal underkastes peer-review på minimum ph.d.-niveau. Alle udgivelser vurderes i to tempi. Først sendes indholdsbeskrivelsen og et evt. prøvekapitel i review. Senere sendes det fulde manuskript i review. Vi vil typisk indhente to uafhængige vurderinger af alt materiale i anonymiseret form. Disse fagfællevurderinger skal inddrages i arbejdet med at skærpe den enkelte bogidé og i revisionen af manus inden udgivelse.

Vi vil især bede fagfællerne om at vurdere, hvorvidt bogen er repræsentativ, klar, konsistent og opdateret i forhold til feltet, som beskrives. Dvs. om bogen er skrevet på et tilfredsstillende akademisk niveau, og om større revisioner er påkrævet inden udgivelse.

Kontakt

Har du en idé til en bog, der kan indgå i den nye bogserie SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND?

Så kontakt forlagsredaktør Martin Toft for at høre nærmere om, hvordan du kan komme videre i processen fra idé til bog.

Martin Toft, forlagsredaktør
Telefon: 3375 5957
E-mail: mt@munksgaard.dk

Retningslinjer for bogforslag

Her kan du hente retningslinjerme for bogforslag til serien SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND.

Download retningslinjer

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.