• Print

Som at se på solen

At leve med døden

ISBN: 9788741251271 (Bog)
Udgivelsesår: 2008
Udgave: 1
Sider: 240
Bestil vurderingseksemplar

At overvinde dødsangsten

Bogens udgangspunkt

Bogens udgangspunkt er, at dødsangsten gennemsyrer vores tilværelse og i det skjulte styrer en lang række af vores handlinger. Bogen byder på en række beskrivelser af terapeutiske møder, hvor dødsangst har været afgørende for klientens lidelser.

Målgruppe

Den henvender sig bredt til folk, hvis arbejde er præget af eksistentielle problemstillinger, psykologer, læger, præster, sygeplejersker, socialarbejdere etc., men også til folk med en almen interesse i, hvordan døden præger menneskelivet.

Oversat fra engelsk efter Staring at the Sun – Overcoming the Terror of Death af Marlene Sejer Larsen.

Irvin D. Yalom er verdensberømt psykiater, terapeut og forfatter. Han er professor emeritus ved Stanford University og har skrevet en række bøger, som har opnået klassikerstatus overalt i verden, f.eks. Eksistentiel psykoterapi, Kærlighedens bøddel, Sex, løgn og psykoterapi og Meningen med livet, som alle er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

Weekendavisen

 Liselotte Wiemer

[Yaloms] mål med denne bog er at trøste og lindre. Eller snarere: Hans pointe er, at vi ligefrem kan få en eksistentiel opvågning ved at erkende døden uden at ty til metafysiske flugtveje. At vi netop skal se den i øjnene uden at blinke (i modsætning til solen i bogens titel) for at kunne leve fuldt og helt. Ikke fortryde, ikke sjuske. Jo mere ulevet liv, jo større dødsangst, konstaterer Yalom. Eller som Sartre siger: Døden skal hente død mand.

Psykoterapeuten

 Marianne Davidsen-Nielsen

"Som at se på solen. At leve med døden kan således læses både som introduktion til og som afslutning på Yaloms store og originale forfatterskab."

Bagsidetekst
Som terapeut og forfatter har Irvin D. Yalom i enestående grad formået at forene terapeutiske indsigter med europæisk eksistensfilosofi og skrive højaktuelle værker om eksistentielle spørgsmål. I Som at se på solen tager han fat på et grundlæggende eksistentielt anliggende: døden og de forskellige måder den påvirker menneskelivet på. Bogen har et dobbelt ærinde. På den ene side analyserer Yalom en række nøgleepisoder fra sit mangeårige arbejde som psykoterapeut og viser hvordan diffuse problemer som nedtrykthed, aggressivitet og skuffelse over livet ofte er afledt af en mere generel, men uerkendt angst for døden. På den anden side argumenterer han for at der ligger et potentiale i døden, fordi det at se døden i øjnene kan bevirke en eksistentiel opvågnen og give anledning til at sætte større pris på livet, opnå et tættere forhold til andre og i sidste ende skabe sig en mere meningsfuld tilværelse. Som at se på solen er skrevet i Yaloms karakteristiske stil hvor referencer til filosofiske og kunstneriske overvejelser over døden og beretninger fra den terapeutiske praksis går op i en højere enhed.
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.