• Print

Pædagogiske praksisfortællinger

Susanne Idun Mørch (red.)
Redaktører: Susanne Idun Mørch
Forfattere: ,,,,,,,

ISBN: 9788776751944 (Bog)
Udgivelsesår: 2004
Udgave: 1
Sider: 224
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Praksisfortællinger er fortællinger om praksis, fortalt af praktikere. "Pædagogiske praksisfortællinger" handler om pædagogisk praksis. Praksisfortællinger, som fortælles for at forstå, udvikle, formidle eller dokumentere praksis, er også pædagogiske, fordi de indeholder et stort udviklings- og læringspotentiale. Deres overordnede sigte er kvalitet i arbejdet med brugeren eller barnet. "Pædagogiske praksisfortællinger" integrerer følelsesmæssige og faglige perspektiver og skaber rum for personlig og faglig udvikling for den enkelte studerende eller medarbejder, for personalegruppen og for professionen. Fortælleformen afspejler den kompleksitet, kontekstforståelse og bevægelse, som findes i alt arbejde med mennesker. Samtidig er fortællingen en anerkendt videnskabelig metode.

 

"Pædagogiske praksisfortællinger" rummer en lang række eksempler på arbejde med praksisfortællinger og med så forskellige perspektiver som f.eks.: problemløsning, dokumentation; pejlemærker; personalesamarbejde; ledelse; arbejde med vold og trusler; kvalitetsudvikling, undervisning og praksisforankring. Bogen går også tæt på teorien bag metoderne og henter fortællinger fra pædagogisk praksis med forskellige brugergrupper. Bogen er skrevet af personer, der beskæftiger sig med undervisning og udvikling af pædagogisk arbejde, og som har praksisfortællingen som særligt interesseområde. Den henvender sig til studerende, medarbejdere og ledere i praksis samt undervisere, konsulenter og forskere inden for de fag og professioner, der uddanner til arbejde med mennesker.

VidensTema

23-10-2008 

Man kan beskrive bogen som en how to bog og et godt arbejdsredskab, der lægger op til, at man lærer, mens man læser. Bogen gennemgår systematisk alle faser af den professionelle samtale. Fra den professionelle kontekst, over kunsten at lytte og til,hvordan man tackler den konfronterende samtale (og meget, meget mere). Et vigtigt element i en bedre forståelse af kommunikationskultur er praksisfortællinger, som introduceres grundigt i bogens sidste del.

Lektørudtalelse (05/05)

 

"Interessant og vedkommende læsning for undervisere, ledere og andre der beskæftiger sig med mennesker."

Social Kritik

 

"Sideløbende med anerkendelsen af metoden er der udgivet en lang række bøger om fortællinger, hvor "Pædagogiske praksisfortællinger" udmærker sig ved at artiklerne i bogen i sig selv er praksisfortællinger, der konkret og nærværende fanger læseren og viser metodens styrke. Bogen er teoretisk funderet uden på noget tidspunkt at miste jordforbindelsen og bogen henvender sig til studerende, undervisere, pædagoger m. fl. indenfor de sociale og undervisningsmæssige fagprofessioner."

LVU fagbladet januar 2005

 

"De enkelte artikler afspejler en praksis og er samtidig teoretisk velfunderede. Artiklerne er i sig selv en praksisfortælling og lever på den måde fint op til at illustrere praksisfortællingens styrke."

Bagsidetekst
Praksis er fyldt af både positive og negative fortællinger. Nogle er private, andre fortælles med ønsket om at fremhæve en særlig pointe. Fortællingerne er fyldt med mere eller mindre tydelige ressourcer. Det handler om at have øje for dem. Praksisfortællinger fortælles for at forstå, udvikle, formidle eller dokumentere praksis og er pædagogiske, fordi det overordnede sigte er kvalitet i arbejdet. Derfor er praksisfortællingen et centralt element i forbindelse med pædagogisk, sundhedsfagligt eller socialt arbejde. Praksisfortællingen kan integrere såvel følelsesmæssige som faglige perspektiver hos den, der ønsker at blive klogere. Tilmed kan mangfoldigheden af perspektiver medvirke til at overskride hverdagslivets praksis. Pædagogiske praksisfortællinger opfordrer til, at praksisfortællinger kan være et bindeled mellem teori og praksis, hvad enten det sker gennem forskellige uddannelsesforløb f.eks. praktikuddannelse eller gennem den professionelles systematiske refleksioner over praksis. Bogen inviterer gennem ni kapitler på en helhedsoplevelse omkring de mange perspektiver, som man kan anlægge på praksisfortællingen i forbindelse med pædagogisk arbejde. Hvert kapitel kan læses enkeltvis, men får samlet set større dybde i lyset af den referenceramme, som bogen samlet repræsenterer. Bogen er skrevet af personer, der beskæftiger sig med udvikling af pædagogisk arbejde og henvender sig til såvel undervisere som studerende og ansatte inden for pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige professioner.
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.