• Print

Psykiatrisk journal (app)

ISBN: 9788762814684 (Iphone app)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 1
Sider:


Kan købes fra: 07-08-2017

Bestil vurderingseksemplar

Et psykiatrisk journalkoncept i bred forstand med korte forslag til håndtering af hyppige kliniske problemstillinger.

Appen er et redskab til yngre læger og medicinstuderende under ophold/uddannelse på psykiatriske afdelinger. Fokus er på den psykiatriske anamnese samt den psykiatrisk objektive undersøgelse. Formålet er at yde en hjælp til at forstå, identificere og beskrive de psykopatologiske symptomer samt en vejledning i diagnostiske overvejelser. Der er inkluderet korte forslag til den akutte håndtering af fx delir, afrusning og aggressive patienter, men det må ikke forveksles med en decideret behandlingsplan. App´en kan derfor med fordel også bruges af læger som møder den psykiatriske patient udenfor det psykiatriske system f.eks. i lægevagten eller i en akutmodtagelse.

App´en giver eksempler på, hvordan en psykiatrisk journal kan opbygges og skrives.

App´en giver tentative vejledninger til, hvordan tilstedeværelse af psykopatologiske symptomer kan afdækkes.

Afgrænsning

Det er uden for denne apps mulighed at inkludere viden om generel psykofarmakologi, årsagsmekanismer, ætiologier incidens m.m. Der må henvises til lærebøger såsom Klinisk psykiatri 4. udgave.

I kapitlet om hyppige kliniske problemstillinger er inkluderet korte forslag til den akutte håndtering af fx tvangsindlæggelse, delir, afrusning og aggressive patienter, men det må understreges at det ikke er en decideret behandlingsplan.

App´en tager udgangspunkt i et psykiatrisk journalkoncept. Kravene til disse varierer mellem afdelinger, så der må tages udgangspunkt i en bred struktur som den studerende/lægen selv må afgrænse til dennes kliniske praksis.

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.