• Print

Neuroanatomi (i-bog)

ISBN: 9788762814738 (i-bog)
Udgivelsesår: 2015
Udgave: 2
Sider: 400
Bestil vurderingseksemplar

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang. E-nøglen giver adgang til i-bogen i 48 måneder fra aktiveringsdatoen.

Lærebogen Neuroanatomi af Carsten Reides Bjarkam er en klassiker, der introducerer læseren for menneskets neuroanatomi på et niveau som svarer til eksamen i neuroanatomi ved medicinstudiet. Den kommer nu i en ny, revideret udgave.

Neuroanatomi er et fag, som på grund af sin kompleksitet og egenartede nomenklatur ofte volder indlæringsmæssige problemer. Denne bog giver pga. sin enkelhed førstegangslæseren mulighed for at forstå nervesystemet som et sammenhængende hele på det anatomiske og funktionelle plan.

Materialet er udvalgt på baggrund af den kliniske anvendelighed af stoffet, og der er i samtlige kapitler lagt vægt på relevante kliniske problemstillinger.

Bogens opbygning

Neuroanatomi består af 3 dele:

  • Første del giver en generel oversigt over nervesystemets opbygning, celler, funktion og udvikling.
  • Anden del er de mere specialiserede kapitler, som beskriver nervesystemets strukturelle opbygning
  • Tredje del omhandler de strukturelle komponenters funktionelle samspil i overordnede sensoriske, motoriske, autonome og limbiske systemer.

Bogen er rigt illustreret med en skematiske, pædagogiske stregtegninger og kliniske fotos.

Ny, revideret udgave

Her i bogens 2. udgave er alle kapitlerne blevet ændret og revideret i forhold til sidste udgave, og flere kapitler er udvidet og udbygget væsentligt. Men indholdet er stadig grundigt forklaret og beskrevet, hvilket betyder, at alle begreber kan tilegnes på et basalt niveau.

Flere illustrationer er også omtegnet eller helt nye, i håb om at lette tilgangen til bogens emner.

Ugeskrift for læger 17. januar 2005

 

"Bogen er velskrevet, og en af dens styrker er mange pædagogiske tegninger, som illustrerer teksten, Alle tegninger er i tegnet i sort-hvid/gråt med indlagte blå ledningsbaner eller strukturer, og de er alle lette at orientere sig i for de studerende." "Står man her med en bog, som er vellykket, og som vil være dækkende i det neuroanatomiske pensum ved vores tre lægeskoler i Danmark."

Troels Brynskov

 

"Tak til dig for en fremragende neuroanatomibog - den uovertrufne pædagogik i tekst og illustrationer har gjort det til en fornøjelse at læse dette emne - ja enddog har jeg flere gange brugt Neuroanatomi til bedre at forstå koncepter i neurofysiologi. Det er ikke mit indtryk at mine medstudenter der har læst efter andre neuroanatomibøger har haft noget nær den samme oplevelse - tværtimod."

Bagsidetekst
Denne bog introducerer på enkel og pædagogisk vis menneskets neuroanatomi på et niveau, som svarer til medicinstudiets eksamen i neuroanatomi. Førstegangslæseren får herved optimal mulighed for at forstå nervesystemet som et sammenhængende hele på det anatomiske og funktionelle plan, og der er i samtlige kapitler lagt vægt på kliniske problemstillinger. Bogen består af tre dele. Første del giver en generel oversigt over nervesystemets opbygning, celler, fysiologi og udvikling. Anden del beskriver nervesystemets strukturelle opbygning, og sidste del omhandler de strukturelle komponenters funktionelle samspil i overordnede sensoriske, motoriske, autonome og limbiske systemer. I 2. udgave er alle kapitler opdateret og adskillige illustrationer samt tabeller tilkommet. Flere afsnit er udbygget væsentligt, bl.a. med emner om neurotransmission, neuroplasticitet og kortikale cylindre, lugte- og smagssans samt storhjernens hvide substans. Udover medicinstuderende vil Neuroanatomi være af interesse for de læsere inden for psykologiske, rehabillitative og neurofarmakologiske/molekylærbiologiske fagområder, der ønsker en let tilgængelig, velillustreret og dansksproget introduktion til menneskets nervesystem.
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.