• Print

Kompendium i kvalitetsudvikling (i-bog)

Rammer og redskaber

ISBN: 9788762815728 (i-bog)
Udgivelsesår: 2015
Udgave: 1
Sider: 60
Bestil vurderingseksemplar

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer, fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan fx læses på pc og tablets. E-nøglen giver adgang til i-bogen i 48 måneder fra aktiveringsdatoen.

Kompendium i kvalitetsudvikling - rammer og redskaber er tænkt som kvalitetsudviklerens ”kittelbog”.

Bogens indhold

I tre letlæste kapitler giver kompendiet læseren en praktisk indføring i basale forbedringsvidenskabelige metoder med særligt fokus på forbedringsmodellen og statistisk kvalitetsudvikling.

I kapitel 1 lærer læseren at anvende PDSA-metoden til at udvikle, afprøve og implementere forbedringsideer i praksis.

Kapitel 2 introducerer seriediagrammet som et enkelt og effektivt redskab til at vise, at ændringerne medfører reelle forbedringer.

Kapitel 3 giver gode råd om praktisk dataindsamling, -behandling og -analyse og viser, hvordan man med frit tilgængelige computerprogrammer kan lave sig enkle systemer til formålet.

Målgruppe

Kompendiets målgruppe er studerende på sundhedsuddannelser samt klinikere og andre sundhedsprofessionelle, som ønsker at forbedre den faglige kvalitet af eget arbejde.

Det repræsenterer dermed et tiltrængt supplement til den omfattende litteratur om kvalitetsledelse og -organisation i sundhedsvæsenet, som ofte forbigår de nødvendige lavpraktiske håndgreb til kvalitetsforbedring, som enhver sundhedsprofessionel har brug for at kunne.

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.