• Print

Klinisk neurofysiologi

Eskild Colding-Jørgensen, Troels Wesenberg Kjær (red.)
Redaktører: Eskild Colding-Jørgensen, Troels Wesenberg Kjær
Forfattere: ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788762816695 (Bog)
ISBN: 9788762817654 (i-bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 1
Sider: 224
Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder
Kig i bogen

Klinisk neurofysiologi giver den første samlede danske fremstilling af faget klinisk neurofysiologi med fokus på både de kliniske problemstillinger og den tekniske disciplin, faget også er. Der foretages i dag flere klinisk-neurofysiologiske undersøgelser end no­gensinde før, og det har skabt en bredere interesse og forstå­else for neurofysiologiens mange muligheder, og dermed et behov for bogen.

Teksten beskriver alle metoder, der regelmæssigt anvendes på klinisk-neurofysiologiske afdelinger. Hovedvægten er på elektrodiagnostiske meto­der, men også andre metoder, fx ultralydundersøgelse af perifere nerver, er medta­get. For at betone den enkelte metodes tekniske aspekter og faldgru­ber gennemgås metoderne hver for sig i hvert sit kapitel. Enkelte kapitler tager udgangs­punkt i en klinisk problemstilling, fx udredning af søvnsygdomme. Generelt er vægten lagt på det almindelige snarere end det sjældne.

Den primære målgruppe er yngre læger inden for neurologi, men mange andre med interesse for neurologi og neurokirurgi vil kunne få glæde af bogen. De store kapitler om EEG, EP og EMG kan bruges på neuro­fysiologiassistent- og bioanalytikeruddannelserne, og bogen giver henvisende læger fra andre specialer indsigt i de undersøgelser, som de bestiller til deres patienter.

 

Ugeskrift for Læger

02-08-2017 

Charlotte Dornonville de la Cour

"Jeg kan alt i alt anbefale bogen til alle interesserede."

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.