• Print

Depressionssygdommen

fra videnskab til klinisk praksis

Povl Munk-Jørgensen, Tom Bolwig (red.)
Redaktører: Povl Munk-Jørgensen, Tom Bolwig
Forfattere:

ISBN: 9788762806924 (e-bog (pdf-format))
Udgivelsesår: 2006
Udgave: 1
Sider: 264

Bogen er den mest grundige danske bog skrevet om en af de alvorligste psykiske lidelser.

I bogen lægger forfatteren ikke skjul på sin overbevisning om, at alvorlige depressioner har deres baggrund i en ubalance i hjernens transmittersystemer og dermed skyldes en underliggende hjernesygdom. Dette synspunkt er veldokumenteret igennem hele bogen, men Jens Knud Larsen levner også plads til kapitler om psykoterapi og relevante psykologiske undersøgelser og teorier om depression. 

Målgruppe

Den henvender sig til psykiatere, psykologer og andet sundhedsfagligt personale, der vil have en dybtgående forklaring på depressionssygdommens natur, men kan også læses af patienter og pårørende, som ønsker den sidste nye viden om emnet.

Povl Munk-Jørgensen

Født 1946. Speciallæge i psykiatri og administrerende overlæge ved grundforskningsenheden, Afdeling for Psykiatrisk Demografi. Han er dr.med. på en afhandling om ændret forekomst af skizofreni. Som en del af arbejdet som forskningsleder ved Afdeling for Psykiatrisk Demografi, er han engageret i igangsættelse og styring af forskningsprojekter og i forsker-uddannelse på såvel dansk som internationalt plan. Desuden er Povl Munk-Jørgensen professor ved Aarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet i klinisk psykiatri med tjeneste ved Nordjyllands amt.

Tom G. Bolwig

Født 1937. Speciallæge i psykiatri, professor i psykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalets
psykiatriske afdeling. Han er dr.med. på en afhandling om elektrokonvulsiv behandlings virkemåde. Hans forskningsområder er især de affektive lidelser, herunder angsttilstandene. Ved siden af sin kliniske virksomhed
er han medleder af Neuropsykiatrisk Laboratorium ved Københavns Universitet og Rigshospitalet. Han har løbende været vejleder for yngre forskere og hans forskergruppe støttes af The International Stanley Research Foundation. Tom G. Bolwig har gennem mange år haft et stort engagement i undervisning og herunder været gæsteforelæser ved en række udenlandske universiteter.

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.