• Print

Basal epidemiologi og statistik

Dorte Lindstrøm Vilstrup, Birgitte Bøcher Bennich
Redaktører:
Forfattere: ,

ISBN: 9788762812444 (Bog)
Udgivelsesår: 2014
Udgave: 1
Sider: 136
Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder
Kig i bogen

Har rygere og ikke-rygere samme risiko for at udvikle en lungesygdom?

Bogens indhold

Basal epidemiologi og statistik beskriver i et letlæst sprog, hvordan man arbejder med kvantitativ forskningsmetodologi og statistik. Målet er at gøre stoffet nærværende og tilgængeligt for læsere uden specialviden. Her får man et godt grundlag for videre arbejde med bl.a. relevante studiedesign, statistiske udregninger og forskningsbaseret litteratur.

Bogen beskriver bl.a.:

  • Formålet med epidemiologi og evidensbaseret praksis
  • De klassiske studiedesign
  • Centrale begreber inden for epidemiologien
  • Overordnet introduktion til statistik

Målgruppe

Basal epidemiologi og statistik er skrevet som alternativ til større lærebøger om samme emne. Målgruppen er især studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser og sundhedsprofessionelle, der ønsker at skabe sig et hurtigt overblik over emnet. Andre sundhedsfaglige studerende, fx social- og sundhedsassistenter, vil også have glæde af bogen.

Om basal-serien

Basal-serien er en række introducerende bøger, som beskriver centrale sundhedsfaglige temaer eller emner. Her er fokus at give en lettilgængelig indføring i emnet, som giver basisviden og overblik, og målet er, at give læseren de nødvendige forudsætninger for videre arbejde med de enkelte emner. Bøgerne er kendetegnet ved brug af oversigtstabeller, figurer, huskeregler, definitioner og eksempler fra den sundhedsfaglige verden. Alle kapitler afsluttes med opsummerende hovedpointer og forslag til videre læsning.

Dorte Lindstrøm Vilstrup

Cand.scient.san. fra Københavns Universitet og sygeplejerske. Lektor på Professionshøjskolen Metropol ved Institut for Sygepleje, hvor hun underviser i blandt andet epidemiologi og forskningsmetodologi i en international kontekst.

Birgitte Bøcher Bennich

Cand.scient.san. fra Syddansk Universitet og sygeplejerske. Klinisk lektor på Professionshøjskolen Metropol ved Institut for Sygepleje, hvor hun underviser i blandt andet statistik, kvantitativ metode samt implementering af evidensbaseret praksis.

Tidsskrift for Jordemødre

24-05-2016 Marie Louise Mastrup

"Som basisbog giver den læseren en indføring i basal viden om epidemiologi og statistik. Sproget er letforståeligt og giver en forenkling af den kvantitative metode, så denne bliver lettere at forstå, fortolke og anvende i sundhedsfaglige professionsuddannelser og i klinisk praksis."

Danske bioanalytikere

03-11-2014 Cilia Sindt

"Bogen er et godt opslagsværk, og der er brugt plads på skemaer og ordforklaringer. Sproget er letlæseligt, og der er anvendt korrekt fagsprog.
[...]Beskrivelsen af studietyper og tilhørende fejlkilder og beregninger er overskueligt og pædagogisk forklaret. Bogen vil egne sig for bioanalytikere og bioanalytikerstuderende, der har brug for en overskuelig og faglig korrekt beskrivelse af basal epidemiologi."

Bagsidetekst
Har rygere og ikke-rygere samme risiko for at udvikle en lungesygdom? Basal epidemiologi og statistik beskriver i et letlæst sprog, hvordan man arbejder med kvantitativ forskningsmetodologi og statistik. Målet er at gøre stoffet nærværende og tilgængeligt for læsere uden specialviden. Her får man et godt grundlag for videre arbejde med bl.a. relevante studiedesign, statistiske udregninger og forskningsbaseret litteratur. Mere konkret beskriver bogen formålet med epidemiologi og evidensbaseret praksis, de klassiske studiedesign, centrale begreber inden for epidemiologien og en overordnet introduktion til statistik. Basal epidemiologi og statistik er skrevet som alternativ til større lærebøger om samme emne. Målgruppen er især studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser og sundhedsprofessionelle, der ønsker at skabe sig et hurtigt overblik over emnet. Andre sundhedsfaglige studerende, fx social- og sundhedsassistenter, vil også have glæde af bogen. BASAL-SERIEN er en række introducerende bøger om sundhedsfaglige emner, skrevet i en lettilgængelig stil, som giver læseren gode forudsætninger for mere specialiseret arbejde. Bøgerne er kendetegnet ved oversigtstabeller, figurer, huskeregler, definitioner og konkrete eksempler fra den sundhedsfaglige verden. Alle kapitler afsluttes med hovedpointer og forslag til videre læsning.
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.